Ambulatorium for Nerve- og Muskelsygdomme

I Neurologisk Ambulatorium, Ambulatorium for Nerve- og Muskelsygdomme udreder og behandler vi patienter med forskellige nervebetændelser og muskelsygdomme. Sygdommene kan vise sig ved kraftnedsættelse, muskelsvind, koordinationsvanskeligheder, føleforstyrrelser eller smerter i arme eller ben.

Vi udreder også patienter med amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og myasthenia gravis.

Udredning 

Udredning af nervebetændelser og muskelsygdomme tager i første omgang udgangspunkt i patientens sygehistorie og den neurologiske lægeundersøgelse. Herefter supplerer vi ofte med undersøgelser fra andre afdelinger.

Undersøgelsesprogrammet vil være individuelt og planlagt ud fra de symptomer, patienten fortæller om. Undersøgelserne kan omfatte:

  • blodprøver
  • neurofysiologisk undersøgelse (undersøgelse af nervernes ledningsevne)
  • røntgenundersøgelse/scanning
  • muskelbiopsi
  • genetisk undersøgelse
DevTools
Kort over Hospitalsbyen med visning af Ambulatoriehuset

Opdateret