For Bioanalytikerstuderende
Forberedelse
Inden du starter i afdelingen, skal du have gennemført de obligatoriske E-læringskurser. Du kan se links hertil i "Praktiske links og henvisninger".
Du skal læse om det klinisk forløb i din semesterbeskrivelse, samt "Håndbog for klinisk uddannelse".
Derudover skal du lave en præsentation af dig selv jf. beskrivelsen i Praktikportalen. Præsentationen hænges op i afdelingen, så medarbejderne kan se, hvem du er.
Husk at medbringe sko, som er gode at gå og stå i.
Du får tildelt et omklædningsskab.
Praktiske links og henvisninger
Nedenfor finder du den generelle side for dig, som er i uddannelse på Aalborg Universitetshospital. Siden rummer viden om E-læring, brug af mobil og sociale medier, personalepolitikker, parkering, kantine, uniform og hygiejne.
Du skal gennemføre E-læringskurserne, inden opstart i afdelingen, samt orientere dig i personalepolitikkerne.
Du finder det hele her: Aalborg-Universitetshospital
Uddannelseskonsulent
Louise Larsen, louise.larsen.6@rn.dk, tlf.nr. 9766 5536
Nice to know
KIAs hjemmeside Klinisk Immunologisk Afdeling
Studenterrådgivningen kan hjælpe dig med mange forskellige problematikker knyttet til dit studie eller som påvirker dit studie, fx. eksamensangst, motivationsproblemer, håndtering af stress eller støtte til at styre din arbejdsproces
Links som kun virker på hospitalets pc
Indsæt penge på dit ID-kort til køb af mad i kantinen - vejledning findes i undervisningslokalet
Sådan finder du vej
Klinisk Immunologisk Afdeling ligger på flere matrikler. Her finder du en beskrivelse af, hvordan du finder frem til afsnittene, når du står ved hovedindgangene på de forskellige matrikler.
Afsnit Nord
Når du står udenfor ved hovedindgangen til Nord skal du gå til venstre langs bygningen, gå op af trappen og følg den gule bygning til du står på parkeringspladsen.
Laboratoriet
Laboratoriet ligger i hjørnet på parkeringspladsen. Første dag skal du gå ind ad den blå dør og ringe på, så åbner en kollega døren for dig. Når du har modtaget dit ID-kort, kan du frit gå ind ad døren indenfor din normale arbejdstid.
Blodbanken
Blodbanken ligger ud til Urbansgade, du kan bruge den samme dør som bloddonorerne anvender.
Afsnit Syd
Laboratoriet på Syd matriklen ligger mellem højhuset og Medicinerhuset. Du kommer nemmest til laboratoriet ved at gå ind ad hovedindgangen og gå til venstre et stykke tid. Når du kommer forbi to blå elevatorer, skal du gå ned ad trappen til højre. Her ligger laboratoriet til venstre.
Blodbanken i Hjørring
Ligger på Aage Holms Vej 5, 9800 Hjørring
Dagligdagen
Mødetid
I afdelingen har vi forskellige mødetider. Afdelingen er døgnbemandet - hele ugen, året rundt, inkl. helligdage. Det betyder, at der er aftenvagt, nattevagt, samt forskellige forskudte vagter i dag- og aftentimerne.
Som studerende i afdelingen har du mødetid fra kl. 7.24 til 15.24. Dog kan der være forløb som har andre mødetider, dette fremgår af din plan.
I henhold til "Håndbog for klinisk uddannelse" lægger din/dine undervisere en plan for dit kliniske forløb med gennemsnitligt 30 timer pr. uge. Dette betyder, at der i gennemsnit er en studiedag pr. uge. Det er dog ikke sikkert, at alle uger indeholder en studiedag. Studiedagene planlægges så det passer bedst ind i afdelingens hverdag.
Planlagt fravær
Skal du have fri til lægebesøg eller lignende aftales dette på forhånd med bioanalytikerunderviserne, og der gives besked til den bioanalytiker/sygeplejerske, du er tilknyttet den pågældende dag
Pauser
I løbet af en dag er der sammenlagt 29 minutters pause.
I frokoststuen er der køleskab, service, kaffemaskine, mikroovn osv. Det er udelukkende i frokoststuen, der må spises. Mad- og drikkevarer må ikke medbringes i laboratorierne.
Udfør håndhygiejne inden adgang til frokoststuen.
Foto/video
Hvis du ønsker at tage billeder/video af dit arbejde, skal din bioanalytikerunderviser godkende disse inden de kan bruges i opgaver.
Der må ikke være synlige cpr.nr. / tappenummer / stregkoder / navne / personhenførbare oplysninger.
Lavpraktisk info
Tasker kan stilles i ledige taskeskabe ved undervisningen – husk at lade nøglen sidde i låsen, når du går hjem. Alternativt kan din taske stå i undervisningen eller i kaffestuen (BB, Syd og Nord).
Kaffe, te, varm kakao osv. er man velkommen til at drikke – af de hvide kopper, som er afdelingens. Personalet har personlige kopper – de er med billeder osv. Du må også gerne selv medbringe en kop, bare husk at tage den med igen, når dit kliniske forløb er slut.
Afdelingens brødkasse er for betalende ansatte.
Nogle studerende giver kage eller lignende, når de stopper, andre ikke – det er ganske frivilligt – medarbejdere giver gerne kage, når de har fødselsdag eller lignende – det må studerende også gerne spise af.
Forventninger
Vi forventer at du:
- optræder respektfuldt og etisk ansvarligt overfor patienter/donorer, ansatte og medstuderende
- overholder uddannelsesstedets gældende politiker og retningslinjer, herunder aftaler om fraværsmelding
- bidrager til et godt arbejds- og læringsmiljø ved at møde interesseret, åben, imødekommende og velforberedt jf. "Håndbog for klinisk uddannelse" (UCN)
- udviser engagement ved at deltage aktivt i planlagte uddannelsesaktiviteter
- indgår i det daglige arbejde og derfor gentager analyser/procedurer flere gange - ligesom bioanalytikeren/sygeplejersken
- tager ansvar for egen uddannelse ved at reflektere over egne kompetencer og udvikling af disse, samt ved at tage imod og på eget initiativ opsøge vejledning efter behov under forløbet
Som studerende kan du ikke pålægges selvstændigt laboratoriefagligt ansvar. Derfor har du selv ansvar for at sige fra, hvis du ikke føler dig tryg ved en arbejdsopgave.
Sådan melder du dig syg
Hvis du bliver syg, skal du ringe til din underviser. Derudover skal du melde dig syg i det afsnit, hvor du skulle have været.
Sygdom skal meldes ved mødetid, så ring først på det tidspunkt hvor du skulle have mødt.
Hvis du ikke kan få fat i din underviser, skal du sende en mail vedr. din sygemelding til KIAuv@rn.dk
Telefonnumre til alle afsnit, så du kan melde dig syg der hvor du skulle have været
AID 97 66 55 46
BB 97 66 55 48
BB Hjørring 97 64 17 20
BFA 97 66 56 13
BTL (haste) 97 66 55 50
CIA 97 66 55 55
MBA 97 66 55 75
Afdelingens Instagramkonto
Berit Nørregaard
Funktions- og uddannelsesansvarlig bioanalytiker
Telefon
20 88 34 11