I Kæbekirurgisk Ambulatorium, Hobro møder du kæbekirurger, tandplejere, sygeplejersker og sundhedsadministrativt personale, som arbejder sammen om at give dig den bedste behandling.
Vi forsøger at samle et team af få fagpersoner om hver patient, så både vi og patienterne oplever kontinuitet i patientforløbene.
Vi sørger for at holde vores kompetencer ved lige, så vi sikrer et højt fagligt niveau i afdelingen.
Vi uddanner tandlæger, som er under uddannelse til kæbekirurger. Desuden uddanner vi tandplejerstuderende, sygeplejestuderende og SAK-studerende (sundhedsadministrativ koordinator).