Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Du er blevet opereret i hjertet og har fået åbnet brystbenet op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter operationen. Denne pjece skal vejlede dig i, hvordan du træner efter din operation.

Dine lunger er påvirkede efter operationen

Operationen påvirker dine lungers evne til at ilte blodet. Det betyder, at lungerne indeholder mindre luft end sædvanligt, fordi nogle af de fineste forgreninger i lungerne lukker sig uden, at du kan mærke det.

For at forbedre din vejrtrækning anbefaler vi dig:

  • at være fysisk aktiv og komme ud af sengen så hurtigt som muligt efter operationen
  • at arbejde med de vejrtrækningsøvelser, som du har afprøvet sammen med fysioterapeuten.