Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling deltager aktivt i flere samarbejder og udviklingstiltag - både lokalt, nationalt og internationalt.
Lokalt i regionen
Samarbejde med andre specialer
I Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling samarbejder vi med følgende specialer:
Tæt samarbejde med Aalborg Kommune
Det er meget vigtigt, at alle hjertepatienter kommer i gang med at leve et så godt liv som muligt igen. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling har derfor indledt et samarbejde med Aalborg Kommune, som går ud på at følge hjertepatienter helt tæt fra behandling til genoptræning. Det drejer sig om hjertepatienter med iskæmi, dvs. patienter med forkalkning af kranspulsåren.
Vi har stort fokus på overgangen mellem hospitalet og kommunen. Patienterne vil derfor opleve at blive fulgt fra udskrivningen på hospitalet til det tilbud, som Aalborg Kommune har i Aalborg Sundhedscenter i Nordkraft. De vil møde et kendt ansigt i forhallen i Sundhedscenteret, og de undgår at skulle begynde forfra med at fortælle om deres udfordringer. Alt i alt giver det et bedre sammenhængende forløb for den enkelte patient.
Læs mere om samarbejdet med Aalborg Kommune
Nationalt
Vi samarbejder med Hjerte-Lunge-Karkirugisk Afdeling på Århus Universitetshospital i Skejby, når det drejer sig om udredning og behandling af særlige hjerte-lunge sygdomme.
Læs om Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling i Skejby
Internationalt
Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling og Aalborg Universitet har indledt et samarbejde med et kinesisk hospital, Nianxia i Yinchuan. Formålet er at udvide det allerede eksisterende samarbejde omkring hjertepatienter i forbindelse med forskning og udvikling af kirurger.
Adgangen til kinesiske patienter betyder, at vi i Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling opnår endnu større erfaring på mange forskellige områder inden for fx hjertekirurgien, som vil komme de nordjyske patienter til gavn.
Læs mere om samarbejdet med det kinesiske hospital Nianxia i Yinchuan