Forskningsresultater
Forekomsten af høj og lav koncentration af mannose-bindende lektin (MBL) hos kvinder med gentagne ufrivillige aborter
Vi har i 2021 undersøgt forekomsten af høj og lav koncentration af mannose-bindende lektin (MBL) hos kvinder med gentagne ufrivillige aborter sammenlignet med jævnaldrende kvindelige bloddonorer. Her fandt vi, at der er betydeligt højere forekomst af lav koncentration af MBL hos patienterne sammenlignet med de raske kontroller. En høj koncentration fandt vi betydeligt sjældnere hos patienterne, og de intermediære koncentrationer var lige hyppige i de to grupper. Dette taler for, at en lav MBL-koncentration udgør en risiko for gentagne aborter. Vi vil nu undersøge, om det samme gør sig gældende hos par som har gentagne mislykkede ægoplægninger ved IVF/ICSI.
Forsøgsansvarlige læger var Ole Bjarne Christiansen og Caroline Nørgaard-Pedersen.
Kønsfordelingen af ældre søskende og tidligere levendefødte børn hos patienter med gentagne aborter
Vi har i 2021 undersøgt kønsfordelingen af ældre søskende og tidligere levendefødte børn hos patienter med gentagne aborter. Her kunne vi se, at forekomsten af en ældre storebror og af tidligere fødsel af en dreng var hyppigere end forventet ud fra den danske baggrundsbefolkning. Dette vil vi nu undersøge nærmere, hvilket du kan læse om [her].
Forsøgsansvarlige læger var Ole Bjarne Christiansen og Caroline Nørgaard-Pedersen.
Kontakt
Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter
Telefon
97 66 32 03 (sekretariat)Mandag-fredag kl. 8.00-10.00 og 13.00-14.00
Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Aalborg Universitetshospital, Syd
9000 Aalborg
Opdateret