Om Center for Bugspytkirtelsygdomme
Center for Bugspytkirtelsygdomme's funktioner:
- Et ekspertcenter hvortil patienter med sygdomme i bugspytkirtlen (pancreas) kan henvises
- På et evidensbaseret grundlag varetages udredningsforløb for sygdomme i bugspytkirtlen
- I samarbejde med avanceret Endoskopiafsnit (AVA) og Kirurgisk Afdeling A varetages evidensbaseret behandling af sygdomme i bugspytkirtlen samt komplikationer hertil (bla. smerter, pseudocyster, pankreatisk rørstenose, endo- og eksokrin insufficiens og ernæringsproblemer)
- Center for Bugspytkirtelsygdomme råder over et avanceret laboratorium hvor komplikationer til sygdomme i bugspytkirtlen kan undersøges, herunder smertefysiologisk udredning og undersøgelse af bugspytkirtelfunktionen
- I samarbejde med Radiologisk Afdeling foretages udvikling og implementering af billeddiagnostiske undersøgelser, herunder sekretion forstærket MRCP
- Varetager rådgivning om livsstilsfaktorer af betydning for udvikling og progression af sygdomme i bugspytkirtlen
- Deltager i udvikling og udbredelse af standarder for diagnostik og behandling af sygdomme i bugspytkirtlen
- Deltager i underisning omkring diagnostik og behandling af sygdomme i bugspytkirtlen såvel nationalt som internationalt
- Etablerer og fortsætter igangværende forskning i bugspytkirtelsygdomme på såvel nationalt som internationalt niveau
- Bevarer den ekspertise afdelingen gennem mange år har oparbejdet vedrørende diagnostik og behandling af sygdomme i bugspytkirtlen
Opdateret