Gode råd om seksualitet efter hofteoperation for kvinder

Når du er blevet opereret i hoften, må du som udgangspunkt bevæge og bruge din hofte frit, men nogle bevægelser og stillinger kan provokere dine smerter ud over smertegrænsen. Disse bevægelser og stillinger skal du afholde dig fra, indtil du ikke længere oplever smerter.

Dette gælder også i seksuel aktivitet, fordi der er en lille risiko for, at hoften kan gå af led. Det vil sige, at hvis du får smerter i bestemte bevægelser og stillinger, skal du finde en anden metode at udføre aktiviteten på, eller vente til det ikke længere gør ondt.

Seksualitet består af mange forskellige elementer, fx nærhed, berøring, nydelse og fantasi. Det er kun dig selv, der kan afgøre, hvad der er rigtigt for dig. Sygdom, alder og fysiske begrænsninger er ikke en hindring for at have et godt seksualliv. Forelskelse, kærlighed, sex og samhørighed kender ingen begrænsninger, så nyd det på de vilkår, der er - følelserne er de samme.

Opdateret