Ung med sygdom

Når du er indlagt

Når du er indlagt, er det en god idé at have enten din mor, far, kæreste eller en anden pårørende hos dig, specielt i forbindelse med lægesamtaler. Du vil i samråd med din læge og sygeplejerske finde ud af, hvilke behov du har, og derefter hjælper de dig med at tage kontakt til relevant sundhedsperson. Har du brug for at tale med sundhedspersonalet uden dine forældre eller andre pårørende, er det også en mulighed – bare sig til det os. Og husk, at der ikke er nogen dumme spørgsmål. Du kan spørge om alt, fx:

• fravær i forbindelse med din uddannelse
• medicin
• alkohol
• rygning
• stoffer
• sex og prævention.

Mens du er indlagt, kan du komme til at tale med forskellige sundhedspersoner, fx læge, sygeplejerske, psykolog, diætist eller socialrådgiver – alt afhængig af, hvad du har brug for hjælp til. 

Følg med i din journal

Fra du er fyldt 15 år, har du mulighed for at følge med i din journal på sundhed.dk eller via appen MinSundhed. Her kan du blandt andet se dine aftaler, blodprøvesvar og journalnotater fra hospitalet – det, sundhedspersonalet skriver om dig og din behandling.

Hvad må vi sige til dine forældre?

• Unge under 18 år: Loven siger, at sundhedspersonalet ikke har tavshedspligt i forhold til dine forældre, hvis du er under 18 år. Spørg personalet, hvilke oplysninger de kan holde fortrolige over for dine forældre, hvis du er i tvivl.
• Unge over 18 år: Loven siger, at sundhedspersoner har tavshedspligt. Du skal derfor give lov til, at personalet videregiver personlige oplysninger (jf. Sundhedsloven § 40).

Hvor meget bestemmer du selv?

Som patient har du ret til selvbestemmelse. Det er et grundlæggende princip i sundhedsloven, som kommer til udtryk i det, man kalder for informeret samtykke. Et samtykke til en behandling er din frivillige accept af at ville modtage en bestemt behandling. Du skal dog være over 15 år for at have såkaldt informeret samtykke, og indtil du bliver 18 år, skal dine forældre inddrages i din beslutning:

• Fra du fylder 15 år: Det er dig, der kan godkende (give samtykke til), om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte.
• Indtil du fylder 18 år: Dine forældre skal have information og inddrages i din beslutning (jf. Sundhedsloven § 17).

Du er ikke alene

Mange unge med sygdom bliver ramt af ensomhed før eller siden. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er oplevelsen af, at vennerne trækker sig, fordi de ikke ved, hvad de skal sige eller gøre.

Og det kan være svært at være pårørende til en, der er syg. Ikke desto mindre er det vigtigt at tale om sygdommen. Sæt gerne ord på, hvad der svært at håndtere – både for dig, der er syg, og for dine venner og pårørende, der står ved siden af og også føler sig magtesløse.

Samtidig er det vigtigt, at du er åben for at tage imod hjælp. Måske er der en patientforening, der repræsenterer din sygdom, hvor du kan søge viden, hjælp og rådgivning. Spørg gerne personalet på afdelingen, om der findes nogle tilbud, som er målrettet dig.

Hjælp andre unge

Har du lyst til at være med til at forbedre forholdene for unge patienter på hospitalet, så meld dig til vores Ungepanel. Du kan læse mere om panelet her.

Gode råd til dine pårørende

• Sig noget. Det er det allervigtigste. Så er det ikke så afgørende, hvad du siger. Undgå for alt i verden at lukke den unge ude, fordi du ikke ved, hvad du skal sige.
  
  
• Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Måske bliver den unge ked af det. Det er okay. Lad den unge selv sige fra, når det bliver for meget.
  
  
• Giv en kompliment – intet er skønnere for den unge i en svær tid.
  
  
• Giv et kram – nogle gange er ord overflødige.
  
  
• Pas på med gode råd – men del gerne gode historier.
  
  
• Lyt, når den unge er bange. Prøv ikke at fikse det, men bare vær der.
  
  
• Tag initiativ til sociale aktiviteter – den unge vil stadig være sammen med dig, når det er muligt. Og er det ikke muligt, så spørg igen en anden gang.