Diagnose og behandling
Læs om ældrepsykiatri
Det har stor betydning, at ældre borgere med tegn på psykisk sygdom undersøges og behandles af personale, der både har kendskab til psykiatri og øvrige sygdomme, som ældre ofte rammes af.
-
En del ældre har flere sygdomme. Der viser sig ret ofte at være en sammenhæng mellem psykiske symptomer og fysisk sygdom.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ældres symptomer på psykisk sygdom kan være noget anderledes end hos andre, og ofte kan der være brug for en anden form for behandling.
-
Patienter med demens med adfærdsmæssige eller psykiatriske komplikationer kan fx udvikle vrangforestillinger eller hallucinationer. Når disse belastende symptomer skal lindres, er det vigtigt at have fokus på patienternes samlede behov for behandling.
Ældrepsykiatrien har en særlig kompetence i forhold til at undersøge og behandle patienter med demens, som fx har adfærdsproblemer, depressive symptomer eller psykotiske symptomer.
Også patienter med Parkinsons Sygdom og den såkaldte Lewy Body Demens kan udvikle psykotiske symptomer – og kan derfor også få brug for psykiatrisk behandling.
-
Mange af de sygdomme, der rammer ældre, følger dem resten af livet. Derfor er der i behandlingen fokus på at reducere og lindre symptomerne, så den ældres samlede livskvalitet kan forbedres.
En særlig udfordring er, at patienterne ofte har brug for flere former for medicin, og derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på, hvordan behandlingen samlet set påvirker dem.
Noget af den medicin, der traditionelt anvendes ved psykisk sygdom, har en uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig effekt hos ældre. Derfor kan der være behov for at anvende andre former for behandling, fx:
-
Læs mere om psykisk sygdom hos ældre på disse hjemmesider
Læs også pjecen "7 gode råd":
Generelt om udredning og behandling
Mange patienter med forskellige psykiske sygdomme og symptomer udredes og behandles hos egen læge eller hos en praktiserende psykolog eller psykiater. Ved kompliceret sygdom kan lægen henvise til hospitalerne i Region Nordjylland.
-
Det er især sygdommens sværhedsgrad og kompleksitet, der har betydning for, om egen læge kan henvise patienter til hospitalspsykiatrien. Her er nogle eksempler på, hvad det kan handle om:
Alvorlige symptomer og problemer
- Patientens tilstand er betydeligt forværret
- Patienten er meget belastet af sine symptomer
- Patientens adfærd er meget ustabil (fx truende eller selvskadende adfærd)
- Patienten har udviklet psykotiske symptomer (fx hallucinationer)
- Patienten har på grund af sin sygdom meget svært ved at fungere socialt og/eller i en uddannelses- eller arbejdsmæssig sammenhæng
- Der er risiko for, at patienten vil forsøge selvmord
Usikkerhed om diagnose og behandling
- Det er svært at stille en præcis diagnose, fx fordi patienten har flere sygdomme
- Den behandling, patienten har fået hos egen læge og/eller hos en praktiserende psykolog eller psykiater ikke har været tilstrækkelig
- Patienten er droppet ud af nødvendig medicinsk behandling – med risiko for alvorligt tilbagefald
- Patienten har svært ved at forstå og/eller erkende sine symptomer
En særlig målgruppe er personer, der har fået en dom til psykiatrisk udredning og behandling. De henvises ikke via egen læge, men direkte til hospitalet.
Henvisninger vurderes individuelt
Alle henvisninger bliver vurderet individuelt for at afklare, om den pågældende patient kan tilbydes udredning og behandling. Der kan eventuelt være brug for supplerende oplysninger - i givet fald vil den læge, der har lavet henvisningen blive kontaktet.
-
Det kan være relevant, at patienter udredes og behandles på en af hospitalets psykiatriske afdelinger i følgende situationer:
- Når der er brug for en tværfaglig undersøgelse af, hvad patienten fejler.
- Når der er brug for specialiseret behandling, fx fordi patienten er meget belastet af sine symptomer, eller fordi behandlingen kompliceres af, at patienten har flere sygdomme.
- Ved alvorlig og akut opstået psykisk sygdom.
Efter henvisning vil patienter typisk få tilbudt et ambulant forløb på en psykiatrisk afdeling.
I akutte situationer kan der være behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, eventuelt en lukket afdeling.
National ramme for, hvem der skal behandles hvor
Hvordan opgaver og ansvar er fordelt mellem hospitalspsykiatrien og de praktiserende læger, fremgår af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Et af de grundlæggende principper er, at patienter skal tilbydes behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i forhold til deres tilværelse og integritet.
Læs om Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning
Regional ramme for, hvem der skal behandles hvor
Region Nordjyllands psykiatriplan beskriver også opgave- og ansvarsfordelingen mellem blandt andet behandlingspsykiatrien og de praktiserende læger. Af planen fremgår, at det er de sværest psykisk syge patienter, der skal behandles i hospitalsregi.
-
Hvis du tilbydes et forløb, begynder dit forløb typisk med en grundig udredning, det vil sige én eller flere undersøgelser, der har til formål at afklare mere præcist, hvad det er, der udfordrer dig. I den del af forløbet afklares din diagnose. Herefter tages der stilling til, hvad det er for et behandlingsforløb, der er relevant for dig.
Præcis hvilken behandling, du har brug for, planlægges individuelt - og afklares i dialog mellem dig og behandler. Der bliver udarbejdet en skriftlig behandlingsplan, som du har mulighed for at få udleveret.
De fleste patienter får tilbudt et forløb, hvor forskellige former for behandling supplerer hinanden. Det kan fx dreje sig om samtaler i kombination med medicinsk behandling.
Er du udredt på hospitalet, vil du ofte foresætte i behandling hos os, fx i et forløb i et af vores ambulatorier. Der er dog også patienter, som efter endt udredning, overgår til behandling hos egen læge, eller hos en praktiserende psykolog eller psykiater.
-
I dag kan langt det meste af den psykiatriske behandling på hospitalet foregå ambulant, dvs. uden indlæggelse. Det skyldes bl.a. de behandlingsformer, der anvendes.
Ikke mindst for de patienter, der har brug for at være i behandling gennem længere tid, er det vigtigt, at de så vidt muligt støttes i at opretholde en god hverdag derhjemme - med tæt kontakt til familie, venner og netværk.
Pakkeforløb
En del af de patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb, får tilbudt et pakkeforløb. Et pakkeforløb er en slags standardplan for, hvilke typer af undersøgelser, samtaler m.v., der vil indgå i behandlingen. Planen er besluttet nationalt og anvendes derfor i hele landet.
Målet med pakkeforløbene er netop, at patienter med samme diagnose skal kunne forvente den samme form for behandling - uanset hvor i landet de bor, og hvilket hospital de er tilknyttet.
Behandling i eget hjem
I nogle tilfælde vurderes det, at udredning og/eller behandling i en kortere eller længere periode bedst kan foregå hjemme hos patienten. Det gælder fx for patienter, der er tilknyttet et opsøgende psykoseteam - eller patienter i Ældrepsykiatrien.
Pjece om ambulant behandling
-
Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom, kan opleve perioder, hvor de ikke har ressourcer til at klare hverdagen og passe godt på sig selv. I de situationer vil der være behov for, at de bliver indlagt på et psykiatrisk sengeafsnit. Indlæggelse er relevant, hvis en patient i en periode er så plaget af sine symptomer, at hun eller han har svært ved at passe godt på sig selv.
Indlæggelse på åbent eller intensivt afsnit (lukket afsnit)
Når en patient skal indlægges, tages der stilling til, om det skal foregå på et åbent eller et intensivt sengeafsnit (lukket afsnit).
Hvis situationen er akut, vil det ofte være nødvendigt, at patienten indlægges på et intensivt afsnit.Længerevarende forløb med rehabilitering
I særlige situationer, hvor patienter skal indlægges mod deres vilje (tvangsindlægges), er det altid de intensive afsnit, der benyttes.
Nogle patienter har brug for en længere forløb under indlæggelse, hvor der vil være fokus på rehabilitering. Det gælder fx for nogle af patienterne i retspsykiatrien.Pjece om behandling under indlæggelse
-
I Region Nordjylland er udgangspunktet i behandlingen altid dit samtykke - det vil sige din frivillige accept af behandling. Hvis du ikke giver dit samtykke til behandling, og lægen vurderer, at der er behov for behandling alligevel, kan det i helt særlige tilfælde ske, at der iværksættes behandling mod din vilje.
Psykiatriloven om tvang
Psykiatriloven fastsætter betingelserne for, hvornår der må bruges tvang. En læge er forpligtet til at tvangsindlægge en person, hvis lægen vurderer, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, og personen ikke frivilligt vil lade sig indlægge.
Betingelserne for at en person kan tvangsindlægges er:- at personen er sindssyg eller i en tilstand, der svarer til sindssygdom.
- at det er uforsvarligt at undlade at frihedsberøve patienten for kunne give behandling, fordi:
- muligheden for helbredelse eller en betydelig bedring af sygdommen vil blive væsentligt forringet.
- patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Under samme betingelser skal lægen nægte en patient udskrivelse og dermed foretage tvangstilbageholdelse.
Klagemuligheder over anvendelse af tvang
Hvis der anvendes tvang efter psykiatrilovens regler, vil patienten altid blive vejledt om, at der er mulighed for at klage - og hvordan det kan foregå.
Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse har en vejledning, hvor du kan læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på et psykiatrisk afsnit eller udsættes for tvang under indlæggelsen.
I pjecen kan du bl.a. læse om patientrådgiverens rolle, og du kan også læse om, hvordan man klager over tvangsindgreb.
Vejledningen findes på ministeriets hjemmeside:
Vejledning: TVANG I PSYKIATRIEN – om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse
Se videoer om tvang
Nedenfor kan du se fire videoer, hvor patient, pårørende og personale medvirker. Videoerne giver et samlet indblik i, hvorfor og hvordan vi benytter tvang i psykiatrisk sammenhæng.
Opdateret