Undersøgelser

I Ambulatorium for Unge med Erhvervet Hjerneskade tilbyder vi en tværfaglig opfølgning og udredning. På baggrund heraf vurderer vi dit funktionsniveau, og hvorvidt du vil have gavn af en indsats. Hvis det er relevant, laver vi en genoptræningsplan.

Dit forløb hos os

Dit forløb hos Ambulatorium for Unge med Erhvervet Hjerneskade består af en tværfaglig forsamtale, udredning og tilbagemelding. Som udgangspunkt foregår alle samtaler og undersøgelser i samme uge.