Slap af, når apparatet måler
Når apparatet begynder at pumpe manchetten op, skal du sidde stille eller stå stille og strække armen uden at spænde musklerne. Hvis ikke armen slapper af, kan der opstå støj, som får apparatet til at afbryde målingen. Hvis målingen bliver afbrudt, vil apparatet efter 1 minut forsøge at gentage målingen. Dette vil også ske ved andre fejlmålinger.
Undgå bad
Du må ikke gå i bad i det døgn, hvor du har apparatet på.
Lav det, du plejer
Det er vigtigt, at du under undersøgelsen laver det, som du er vant til at lave i hverdagen. Kun derved får vi et reelt billede af, hvordan dit blodtryk varierer.