Sådan udfører du lymfedrænage af højre ben
-
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
-
Lymfedrænage udføres 1-2 gange dagligt i den givne rækkefølge, når det passer bedst ind i din dagsrytme.
Udfør drænagen i roligt tempo direkte på huden.
Du skal bruge to forskellige greb:
- Blide stående cirkler, der stimulerer lymfekirtlerne. Grebet har en trykfase og en afspændingsfase.
- Strygninger der via små stræk af hud og lymfekar stimulerer transporten af lymfevæske.
Hals
A
- Læg 2-3 fingre fladt ovenfor kravebenene.
- Udfør 5 blide cirkelbevægelser med trykretning ned mod hjertet. Flyt med huden og ikke fingrene.
B
- Læg en hånd på hver side af halsen.
- Udfør 5 blide cirkelbevægelser med trykretning ned mod hjertet. Flyt med huden og ikke fingrene.
Udfør skiftevis punkt A og punkt B 3 gange.
Højre armhule
- Læg hånden i armhulen.
- Udfør 15 blide cirkelbevægelser med flad hånd med trykretning op i armhulen. Flyt med huden og ikke fingrene.
Mave
- Sæt dig på en stol eller læg dig på ryggen med begge ben bøjet.
- Læg hænderne tungt på maven under navlen.
- Træk vejret dybt ned i maven og pust ud med spidse læber.
- Gentag 5-8 gange.
- Du kan med fordel stimulere maven på denne måde flere gange dagligt.
Forbindelseslinjer fra højre lyske til højre armhule
- Udfør med flad hånd 15 strygninger fra taljen op til højre armhule (pil 1)
- Udfør dernæst 15 strygninger fra ydersiden af balden over taljen op til armhulen (pil 2)
HØJRE BEN
A
- Stryg med flade hænder lårets for- og bagside 15 gange med retning opad mod ydersiden af hoften.
- Stryg derefter videre fra låret op over ydersiden af hoften til armhulen.
Øvelser
Du kan udføre følgende øvelser 1-2 gange dagligt efter behov, gerne som forberedelse til lymfedrænagen. Vi anbefaler, at du udfører øvelserne med kompressionsstrømpe på. Hvis du er bandageret, udfører du øvelserne med bandage på.
Udfør hver øvelse 8-10 gange.
- Læg dig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Klem balderne sammen, løft bagdelen og ryst bækkenet
- Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Stræk højre knæ og pres hælen op mod loftet. Gentag med venstre. Fortsæt skiftevis med højre og venstre i et rytmisk tempo
- Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Stræk det ene ben op i luften og tag fat med hænderne omkring låret. Vip foden op og ned. Skift til modsatte ben.
- Lig på ryggen med strakte ben. Krum, stræk og spred tæerne
- Stå på gulvet. Rul fra hælene op på tæerne. Støt dig eventuelt til en stol eller lignende
-
Bevægelse stimulerer transport af lymfevæske. Vi anbefaler derfor, at du
- er fysisk aktiv hver dag. Sundhedsstyrelsens anbefaling er 30 minutter. Du kan fx cykle, svømme eller dyrke lignende motion.
- planlægger din hverdag, så der er mulighed for bevægelse og variation i arbejdsbelastning, -stillinger, -tempo og så videre.
For at vedligeholde behandlingseffekten og forebygge forværring anbefaler vi, at du
- bruger kompressionsstrømpe/-buks, som det er aftalt med fysioterapeuten
- er opmærksom på tøj, sko og lignende, der strammer, og dermed kan være med til at hæmme transport af lymfevæsken
- dagligt vasker og plejer dit ben og din fod med pH-neutral, u-parfumeret sæbe og creme for at forbedre og vedligeholde hudens beskyttende barriere. Anvend cremen før sengetid. Plej også dine negle omhyggeligt.
- forsøger at undgå hudskader såsom sår, rifter eller solskoldning i det område, hvor du har lymfødem. Hudskader kan være indgang for infektion, og dermed øge risikoen for forværring af lymfødemet. Får du rifter og skader, er det vigtigt, at du renser disse omhyggeligt.
- søger læge med henblik på behandling ved tegn på infektion i benet (rødme, hævelse, varme, smerte) og ved tegn på svamp (kløende rødme, gule/skøre negle, revner mellem tæerne)
- er opmærksomhed på lymfødemets reaktion ved langvarigt stillesiddende og stillestående arbejde samt ved hårdt fysisk arbejde. Vær ligeledes opmærksom på pludselig eller langvarig varme eller kulde (fx tropisk varme, sauna, kuldepakninger). Undgå disse situationer, hvis det forværrer lymfødemet.