Du har bronkietasi. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du behandler sygdommen ved at bruge en PEP-fløjte.
PEP-fløjten hjælper dig med at gøre din vejrtrækning dybere. Fløjten åbner dine luftveje og løsner slim, som kan være svært at hoste eller støde op.
Vi anbefaler, at du er fysisk aktiv, mens du er i behandling med PEP-fløjten. Motion, fx en travetur, kan hjælpe dig med at løsne slim i dine luftveje.
Sådan bruger du PEP-fløjten
- Læg dig i drænagestilling.
- Træk vejret roligt og dybt ind gennem næsen og hold en pause på 2-3 sekunder.
- Pust ud gennem mundstykket. Din udånding skal være længere end normalt. Du skal ikke tømme lungerne helt for luft.
- Læg fløjten fra dig.
- Træk vejret dybt ind og ånd kraftigt ud med åben mund (stød). Er der slim, så stød eller host nogle gange, så slimet kommer op.
Gentag 3-4 gange 2 gange dagligt. Hvis du har meget slim i luftvejene, kan du bruge PEP-fløjten efter behov.
Rengøring af PEP-fløjten
Rengør PEP-fløjten 1 gang dagligt.
Skil PEP-fløjten ad og vask delene i vand og almindeligt opvaskemiddel. Skyl herefter delene i rent vand og læg dem til tørre.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om bronkietasi, kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: ’bronkietasi’.
|
|
Drænagestillinger
Underlappen, opadtil
Læg dig fladt på maven.
Hav eventuelt en pude under maven.
|
Underlappen, nederst - bagtil
Læg dig fladt på maven med overkroppen nedad (45 grader).
|
Underlappen nederst – fortil
Læg dig faldt på ryggen med overkroppen nedad (45 grader).
|
Underlappen, nederst – til siden
Læg dig på modsatte side af det berørte område med overkroppen nedad (45 grader).
|
Overlappen, øverst
Sid op.
|
|
|
Overlappen, øverst – bagtil
Læg dig på modsatte side af det berørte område.
Løft hovedgærdet (30 grader).
|
Overlappen, bagtil
Læg dig på modsatte side af det berørte område.
Fremoverfældet (45 grader).
|
Overlappen fortil
Lig fladt på ryggen.
|
Lingula og mellemlap
Lingula afgår fra venstre overlap.
Mellemlappen er en selvstændig lap på højre side.
Læg dig på modsatte side af det berørte område.
Overkroppen nedad (30 grader).
Kroppen tilbagelænet (45 grader).
|
|
|
|