Til: ________________________ og pårørende.
Dato:______________
Du har besvær med at synke mad og drikke. Formålet med denne vejledning er at give dig anvisninger til, hvordan du spiser og drikker, så du undgår at få maden i den gale hals.
Siddestilling
Sid så oprejst som muligt, når du skal spise eller drikke. Sid gerne ved et bord.
Hvis du vil sidde i sengen, kan vi hjælpe dig med at sidde godt i sengen med hævet hovedgærde og sænket fodende.
For at undgå at du får mad og drikke i den gale hals, anbefaler vi, at du følger nedenstående (markeret med X).
Konsistens på madvarer
Normal kost (umodificeret)
Blød konsistens: Fx kogte grøntsager, sovs, dampet fisk, hakkede kødretter, suppe med kød- og melboller, pasta, blødt pålæg, fx æg, torskerogn og sild.
Gratin-konsistens: Fx kartoffelmos, timbale, grød med let struktur og gelérugbrød.
Cremet konsistens: Fx øllebrød uden klumper, havregrød, yoghurt uden frugtstykker, frugtgrød uden klumper, fromage, is, chokolademousse, bananmos, kartoffelmos, sovs, legerede supper.
Andet:________________________________
______________________________________
______________________________________
______________________________________
______________________________________
Konsistens på drikkevarer
Normal drikkekonsistens (umodificeret): Normale, tyndtflydende drikkevarer uden tilsætning af fortykningsmiddel.
Let fortykket drikkekonsistens: 1 måleskefuld Nestlé Resource ThickenUp Clear til 150 ml væske.
Moderat fortykket drikkekonsistens: 2 måleskefulde Nestlé Resource ThickenUp Clear til 100 ml. væske.
Meget fortykket drikkekonsistens: 3 måleskefulde Nestlé Resource ThickenUp Clear til 100 ml. væske.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.