Selvstyret blodfortyndende medicin – er mænd bedre end kvinder?

Omkring 100.000 danskere har behov for blodfortyndende medicin, og hovedparten anvender lægemidlet warfarin (Marevanâ). Risikoen for blodpropper kan effektivt reduceres med warfarin (Marevanâ), men behandlingen indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem over- og underbehandling: Blodpropper pga. underbehandling og blødning pga. overbehandling. Nøje kontrol af AK-behandlingen er derfor nødvendig, og dette gøres ved at måle en INR-værdi, som fortæller om graden af blodfortynding.

Måden at styre AK-behandlingen på er afgørende for at kunne optimere kvaliteten af behandlingen, og selvstyret AK-behandling er en mulighed for at øge behandlingskvaliteten. Ved selvstyret behandling måles INR-værdien på et hjemmemålingsapparat, og patienten doserer selv medicindosis på baggrund af målingen. 

Både Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital tilbyder denne behandling. I et forskningssamarbejde mellem de to hospitaler blev der foretaget en videnskabelig undersøgelse med 2068 patienter i selvstyret AK-behandling, repræsenterende i alt 6900 patient-år.

Som et mål for kvaliteten af AK-behandling anvendes ofte den tid som patienterne opholder sig i det korrekte INR-interval (tid i terapeutisk INR interval). Generelt anbefaler man, at dette skal være > 70 %, for at der er tale om en højkvalitets behandling. 

Forskerne fandt, at mænd opnåede en højere tid i terapeutisk INR interval end kvinder (76,4% vs. 71,1% ), men der var generelt lav forekomst af komplikationer i form af død, større blødninger og blodpropper. Undersøgelsen viser ikke, hvorfor der eksisterer denne forskel, men fremtidige studier vil fokusere på patienter med forskellig indikation for AK-behandling, herunder mekaniske hjerteklapper, forkammerflimren og tidligere blodpropper i ben og lunger. Denne første undersøgelse har givet vigtig information om patienter i selvstyret blodfortyndende behandling, og kan være medvirkende til at øge kvaliteten endnu mere fremover. Samarbejdet mellem Universitetshospitalerne i Aalborg og Aarhus fortsætter, og har indtil nu vist at det er betydningsfuldt at samarbejde om vigtige kliniske spørgsmål.