Effekten af medicinsk behandling til børn i alderen 5 til 14 år med ufrivillige vandladningsuheld
Daginkontinens er en særdeles hyppig problemstilling blandt børn og unge. Vi kender ikke fuldt ud årsagen til, at børn og unge har denne problemstilling, men vi ved at, daginkontinens kan give anledning til dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. Standard behandling til børn med daginkontinens er blæretræning.
Hvis børnene ikke bliver tørre på blære træning, kan man tillægge medicinsk behandling. Vi har begrænset viden om, hvilken medicinsk behandling, der virker bedst til børn. Aktuelt bruger vi to slags medicin (solifenacin (Vesicare®) og mirabegron (Betmiga®), enten hver for sig eller i kombination. Der er dog ikke tidligere lavet undersøgelser af hvilken medicinsk behandling, der virker bedst. Det er vigtigt at afklare hvilken medicinsk behandling der er mest effektiv, så vi kan vælge den rette medicinske behandling, minimere bivirkninger, forkorte behandlingstiden og begrænse økonomiske udgifter til medicin.
Før I beslutter, om I vil lade jeres barn deltage i forskningsprojektet, vil vi bede jer om at læse denne deltagerinformation grundigt igennem:
Opdateret