Månedens forskningsartikel august 2022

Der blev præsenteret resultater fra to forskningsprojekter ved konferencen. Begge forskningsprojekter udgår fra forskningsprogram i Bedre Børne og Ungdomspsykiatri.

Anna Sofie Kjærgaard Hansen 1. reservelæge, ph.d. gav en mundtlig præsentation med titlen ”The effect of the Development and Well-Being Assessment as an adjunct to standard referral letters on referral decisions by Child and Adolescent Mental Health Services” og professor, dr.med.  Marlene Briciet Lauritsens præsentation hed “The use of DAWBA algorithm diagnoses in psychiatric assessment in child and adolescent psychiatry”.

Begge præsentationer viste DAWBAs gode egenskaber som webbasereret diagnostisk screeningsinstrument. Da det er webbaseret og derfor kan udfyldes hjemmefra, kan det være med til at spare tid for familierne, der ikke behøver at komme til fysisk konsultation så mange gange. Ligeledes vil det også være en fordel for klinikerne, der vil skulle bruge mindre tid på at evaluere patientens og de pårørendes svar på instrumentets spørgsmål, end det er tilfældet, når de skal indhente alle anamnestiske oplysninger ved samtaler med patienten og pårørende.

De kliniske data til begge studier kommer fra forskningsprojektet ”Bedre Børne- og Ungdomspsykiatri”, der er støttet af Det Obelske Familiefond.

I det randomiserede, kontrollerede studie om DAWBA som støtte i henvisningsprocessen i børne- og ungdomspsykiatrien fandt man, at DAWBA kan præcisere denne proces, således at flere henvisninger bliver korrekt taget ind i børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet viste også, at omkring 97% af de henviste børn havde en eller flere børne- og ungdomspsykiatriske lidelser, også selv om de blev afvist.

Forskningsprojektet omhandlende de algoritme-diagnoser, som er indbygget i DAWBA, undersøgte overensstemmelsen mellem algoritme-diagnoserne og konsensus kliniske diagnoser stillet af en gruppe af erfarne forskere og klinikere. Resultaterne viste god overensstemmelse mellem konsensus-diagnoser og algoritme-diagnoser, specielt for angstdiagnoserne, depression, ADHD, men øvrige diagnoser viste også acceptable overensstemmelser. Formålet med at undersøge dette er, at hvis der er god overensstemmelse, kan algoritme-diagnoserne bruges som en første screening af patienten med DAWBA i forhold til, hvilke diagnoser patienten har. Den nærmere diagnosticering ved en kliniker kan så ske senere ved hjælp af DAWBA af de patienter, det er besluttet, at børne- og ungdomspsykiatrien skal udrede og behandle.

Det kan således konkluderes, at DAWBA har gode egenskaber som diagnostisk screeningsinstrument, og at det er vigtigt at overveje de mange fordele, der er ved at indføre DAWBA i den kliniske praksis. Det er dog vigtigt at understrege, at en klinisk vurdering af patienten altid er nødvendigt, således kan DAWBA ikke stå alene i en børne- og ungdomspsykiatrisk udredning.