Theis’ nye dyremodel giver unikt indblik i hjernens optagelse af medicin

- Til trods for at spredning fra lungerne til hjernen kun sker hos ca. 1 % af patienter med tuberkulose, sker det på verdensplan for ca. 100.000 patienter årligt – af dem vil ca. en femtedel dø af infektionen. Det er et kæmpe problem i udviklingslandene, hvor særligt børnene er i øget risiko for at dø af infektionen eller få varige hjerneskader. Hvis vi kan forbedre overlevelsen hos disse patienter, vil det være et stort skridt fremad, siger han og fortsætter:

- Når tuberkuloseinfektionen rammer hjernen, får man antibiotisk behandling, bl.a. med lægemidlet Moxifloxacin – og derfor har vi testet i hvilket omfang Moxifloxacin trænger ind i hjernen, efter det er indgivet i blodet. Vores resultater viser, at den første dosering ikke er tilstrækkelig for at opnå maximal effekt i sin nuværende form, så der er potentiale for at optimere behandlingen og dens effekt i de første 24 timer.

Læs mere om Moxifloxacin-studiet her: https://academic.oup.com/jac/article-abstract/79/6/1313/7640892

Flere kan bruge dyremodellen

Theis’ undersøgelser er foretaget på grise i Biomedicinsk Laboratorium (dyrestalden) – og faktisk er dyremodellen, der er blevet brugt til studiet, den virkelige landvinding i projektet.

- Vores nuværende studie af Moxifloxacin er en form for ”proof of concept” for at bevise, at vores dyremodel virker. Det er nyt, at vi nu kan lave kontinuerlige målinger af antibiotika fem forskellige steder i den levende hjerne og dermed fastslå, hvor effektivt antibiotika bevæger sig fra blodet og ind i hjernen. Modellen giver os mulighed for at undersøge – og forhåbentligt forbedre – behandlingen af en lang række livstruende infektioner i hjernen, f.eks. meningitis, siger Theis Mariager.

Når man historisk set har undersøgt hvordan hjernen optager medicin, har man målt mængden af medicinen i rygmarvsprøver udtaget fra lænden – ”det er det tætteste, man på forsvarlig vis har kunnet komme på patientens hjerne”, fortæller Theis – men nu er der altså en ny og mere effektiv vej til at måle medicins virkning i forskellige dele af hjernen.

Og det indbyder Theis andre forskere til at gøre brug af.

- Vi er allerede nu i gang med projekter om behandlingen af bl.a. herpes- og stafylokok infektioner i hjernen, som to dygtige lægestuderende arbejder med. Jeg forestiller mig desuden, at mange andre specialer kan finde brug af vores model. Så har man som forsker et lægemiddel, hvor man er nysgerrig på, hvor effektivt det trænger fra blodbanen ind i hjernens forskellige områder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Vores forskningsgruppe fokuserer på infektioner i hjernen, men jeg forestiller mig, at modellen med fordel vil kunne bruges inden for forskning i fx kræftbehandling, psykiatri, og neurologi, siger Theis Mariager.

Exceptionelt gode rammer gøder forskningen

Modellen er udviklet over de seneste 5 år i en forskningsgruppe, der består af Theis, overlæge og professor Henrik Nielsen, overlæge Jacob Bodilsen (alle fra Infektionsmedicinsk Afdeling) og overlæge og professor Carsten Bjarkam (Neurokirurgisk Afdeling) – og i øvrigt i tæt samarbejde med førende internationale eksperter i Holland og Tyskland.

Og det har kunnet lade sig gøre, fordi rammerne for denne slags forskning er så gode i Aalborg.

- Jeg drømmer om, at vi i Aalborg bliver ved med at være ét af de førende centre inden for denne type forskning. Mulighederne er exceptionelt gode her, netop fordi vi har dyrestalden og den kæmpe ekspertise, der er samlet blandt personalet dér. Hvis vi vil bevare potentialet for fortsat at udvikle forskning som denne og bevare Nordjylland på verdenskortet, er det afgørende at finde nødvendig politisk og økonomisk prioritering af forskningsområdet, siger Theis Mariager.

Forfatter: Kommunikationskonsulent Rasmus Hougaard, rrh@rn.dk