Forskning og positiv energi fra Nordatlanten

Til daglig er Herborg Líggjasardóttir Johannesen endokrinologisk læge ved Landssygehuset i Thorshavn. Men de seneste år har hun arbejdet tæt sammen med professor og læge Stig Andersen, Geriatrisk Afdeling, om at undersøge stofskifterelaterede sygdomme på Færøerne.

- Jeg er født og opvokset på Færøerne, og efter have været i Danmark for at uddanne mig og tage min speciallægeuddannelse til endokrinolog, flyttede jeg tilbage til Færøerne i 2018. Her opdagede jeg ret hurtigt at det, jeg havde lært om stofskiftesygdomme, ikke helt matchede virkeligheden her, fortæller Herborg Johannesen.

På sygehuset i Thorshavn så Herborg Johannesen nemlig et usædvanligt højt antal patienter med autoimmune stofskiftesygdomme. Til gengæld var der ikke ret mange med knuder i skjoldbruskkirtlen. 

- Jeg syntes, det var mærkeligt, at der var så mange med autoimmune sygdomme. Hvordan kan det hænge sammen? Måske kunne det skyldes, at vi på Færøerne havde en problematik med jod, fortæller Herborg Johannesen.

At jod og forekomsten af thyreoidea-sygdomme hænger sammen er veldokumenteret. Det var netop et lavt indtag af jod gennem kosten og en høj forekomst af forstørret skjoldbruskkirtel og højt stofskifte hos ældre, der førte til, at man i Danmark omkring årtusindeskiftet begyndte at tilføre jod til husholdningssalt og salt, der anvendes i brød og bagværk. 

Hvis Herborg Johannesens teori var rigtig, måtte færingernes jodindtag næsten være for højt. For det kunne forklare de mange tilfælde af autoimmune stofskiftesygdomme og få tilfælde af knuder i skjoldbruskkirtlen – altså det omvendte sygdomsbillede af, hvad man så i Danmark, før man begyndte at tilføre jod til saltet.

Der er langt mellem Færøerne og Aalborg - men med Teams går det tværatlantiske samarbejde flyvende!

Teorien holdt ikke

Herborg Johannesen delte sin undren med kollegaen Anna Sofía Veyhe, der arbejder ved Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin ved Landssygehuset. De blev enige om, at sagen måtte undersøges nærmere. Først og fremmest handlede det om at kortlægge forekomsten af thyreoidea-sygdomme, og dernæst at finde ud af, om der kunne være en sammenhæng til den færøske befolknings jodindtag.

Det er her, Stig Andersen kommer ind i billedet. For Herborg Johannesen havde hørt, at han havde lavet lignende befolkningsundersøgelser i Grønland.

- Hun skrev, at hun var nyansat på Færøerne, men gerne lige ville høre, om jeg vidste, hvordan ser det ud med jodernæring deroppe - og om ikke lige, vi skulle finde ud af det. Joh, det kunne vi da godt se på… Og inden jeg fik set mig om, havde Herborg og Anna Sofía lagt en plan, og vi var i gang. Siden er det bare væltet ind ad mailboksen med positiv energi fra Nordatlanten, siger Stig Andersen.

I samarbejde med Anna Sofía Veyhe og professor og læge ved Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin ved Landssygehuset, Pál Weihe fik Herborg Johannesen adgang til nogle til urinprøver fra personer i aldersgruppen 45-70 år, og snart blev disse fragtet til Aalborg til nærmere analyse. Både hun og Stig forventede, at de ville vise, at jodniveauet blandt færinger lå i top:

- Vi spiser rigtig meget fisk og alt fra havet, som jo er kendt for at være rig på jod. Men til vores overraskelse så vi faktisk, at færingerne i prøverne lå på grænsen til for lavt jod, fortæller Herborg Johannesen. 

For at blive klogere, valgte de at analysere prøver, som var taget fra yngre personer tilbage omkring årtusindeskiftet. Her så jodniveauet bedre ud.

- Men prøverne var jo også 20 år gamle. Vi kan se, at folk spiser meget mindre lokal mad nu, end for 20 år siden, så i 2020 kom vi med på et nyt studie, der gav os mulighed for at analysere prøver fra gravide. De foreløbige analyser af disse prøver viser, at de gravide i hvert fald ikke ligger for højt, fortæller Herborg Johannesen.

Hvad er et normalt jodniveau?

Man skal holde godt fast, for ikke at blive en lille smule forpustet over de opdagelser, Herborg Johannesens forskning har kastet af sig på rekordtid. 

- Det er ganske imponerende, hvad Herborg har præsteret. I løbet af ganske få år har hun lavet et fuldt jodmonitoreringsprogram på niveau med det danske DanThyr-studie. En færøsk udgave, hvor hun sammen med kolleger også har samlet tal på thyreoidea-sygdomme i befolkningen over en årrække, som spiller sammen med afdækning af udviklingen i jodniveauet, siger Stig Andersen begejstret.

Selv opsummerer Herborg Johannesen den foreløbige forskning således:

- Den fornemmelse, vi havde i 2018 om et markant anderledes sygdomsmønster, med mange autoimmune sygdomme og færre med knuder i skjoldbruskkirtlen, har vi fået bekræftet. Samtidig har vi set, at jodniveauet er faldende fra begyndelsen af årtusindeskiftet til op i 2010’erne for så at stabilisere sig på et niveau, der ligger i den lave ende, og vi er så småt begyndt at se flere knuder i skjoldbruskkirtlen, fortæller hun.

Derfor mener de to forskere, at der kan være regionale forskelle i, hvad et ”normalt” jodniveau bør være. Måske er et normalt jodniveau hos en dansker for lavt hos en færing:

- Noget tyder på, at det ”normale” jodniveau er anderledes, når man har boet mange år på Færøerne med en færøsk kost, hvor vi biologisk har vænnet os til et højere jodindtag. Vores forfædre spiste meget mere fra havet, end vi gør nu, siger Herborg Johannesen.

Hun fortæller, at der kan være mange årsager til forskellene. Både genetiske og miljøbetingede:

- Vi har mange teorier om, hvordan det kan være. Vi har en ret ensartet genpopulation på Færøerne, og vi ved, at der på Færøerne er verdens højeste frekvens af inflammatoriske tarmsygdomme, og en høj forekomst af eksempelvis psoriasis, der også er en autoimmun sygdom. Så det oplagte vil være at undersøge, om forklaringen kan ligge i generne. 

Hun påpeger, at ny forskning også har vist en sammenhæng mellem autoimmune sygdomme og pestepidemien den sorte død, som hærgede Europa i midten af 1300-tallet, og som var særdeles hård på Færøerne. Hun mener desuden, at det vil være relevant at undersøge, om der er en sammenhæng til miljøpåvirkninger, for eksempel fra forgiftningsstoffer i fisk. 

Giver anledning til nye anbefalinger

Herborg Johannesen fortæller, at forskningen giver anledning til at revidere anbefalingerne omkring færingernes indtag af jodholdig kost.

- Studierne indikerer, at der er en sammenhæng mellem jodniveau og thyreoidea-sygdomme på Færøerne – men at det faktisk forholder sig sådan, at færingerne får for lidt jod gennem kosten har overrasket os, fortæller hun og fortsætter:

- Tidligere ville vi have anbefalet vores patienter at holde sig fra kost, hvor jodindholdet var højt. Men med den nye viden, er vores anbefaling, at man spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedmåltid. 

Den nye viden har også betydning i en dansk kontekst, mener Stig Andersen:

- Transatlantiske samarbejder som dette er et godt eksempel på, at man opnår en dybere forståelse af et område, når det belyses fra flere perspektiver, som dét, vi nu har fra den færøske befolkning. Studiet er således et også et bidrag til en bedre forståelse af sammenhængen mellem jod og thyreoidea-sygdomme i en dansk population, siger han.

Herborg Johannesen blev sidste år indskrevet ved Aalborg Universitet som ph.d.-studerende, og med foreløbig to ud af tre planlagte artikler publiceret, er hun allerede langt med forskningsdelen. Vejledere på projektet er udover Stig Andersen som hovedvejleder, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling Stine Linding Andersen og professor Maria Skaalum Petersen og Anna Sofía Veyhe fra Landssygehuset i Thorshavn. I projektet indgår også samarbejdspartnere fra det færøske universitet og Rigshospitalet.

Stig Andersen på besøg hos Anna Sofía Veyhe og Herborg Johannesen (th.) i Thorshavn.

PUBLICERET AF Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk