Forskningsseminar gav inspiration og perspektiv

Forskningsseminaret blev indledt med et oplæg ved professor og leder af Klinisk Institut, AAU Sten Rasmussen, der præsenterede universitetets strategi ”Viden for Verden”. Strategien fokuserer på at skabe viden, der gør reelle forskelle og løser samfundsudfordringer, inden for blandt andet sundhed og trivsel. Noget, som naturligt skal ske gennem det tætte samarbejde mellem hospital og universitet.

Herefter talte lægefaglig direktør Søren Hjortshøj om processen for arbejdet med den kommende specialeplan. I sit oplæg betonede han blandt andet betydningen af afdelingernes medansvar for at sikre robusthed i specialfunktionerne og ikke mindst prioritering af forskning for at opnå og opretholde funktionerne.

De store visioner og korte tidshorisonter

Christina Brock, der er professor og forsker ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, holdt et tankevækkende oplæg om det paradoks, der er, når samfundets store visioner om løse væsentlige udfordringer på sundhedsområdet gennem forskning skal passes ind i de korte tidshorisonter, som ofte er et vilkår for forskningen. 
Blandt Christina Brocks pointer var, at øget konkurrence om fondsmidler og færre midler til fri forskning betyder, at forskernes uafhængighed og kreativitet begrænses, når de i jagten på finansiering må forsøge at tilpasse sig samfundstendenser og regeringers skiftende prioriteringer. Forskningsprojekter kræver langsigtet planlægning og kan derfor ikke altid nemt tilpasses de korte tidshorisonter og vilkår, som sætter rammerne for forskningen.

Inspirationsoplæg fra fire specialer

Herefter fulgte fire inspirationsoplæg ved forskere fra fire specialer, der præsenterede perspektiver på, hvordan de på forskellig vis arbejder med den faglige udvikling gennem forskning.
Det første speciale var Neurologisk Afdeling, repræsenteret ved professorerne Jacob Blicher og Kimmo Jensen. Deres forskning er hovedsageligt koncentreret omkring neurodegenerative sygdomme som ALS og Alzheimers – sygdomme, der begge er i vækst som en naturlig følge af en aldrende befolkning. Afdelingens forskning spænder vidt, lige fra sygdomsforståelse og -mekanismer til bedre diagnostik, behandling, rehabilitering og hjælpemidler.

Jan Mainz, professor i kvalitetsudvikling og sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet og direktør ved Psykiatrien i Region Nordjylland præsenterede i det næste inspirationsoplæg nogle af de mange spændende projekter, der aktuelt pågår i henholdsvis Voksen- og Børne- og ungepsykiatrien. Psykiatrien udgør omkring en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde i Danmark, og fylder således mere end eksempelvis kræftsygdomme. Samtidig er andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose stigende, så der er i den grad brug for forskning på området, fortalte Jan Mainz.
Dagens tredje inspirationsoplæg blev holdt af professor og overlæge ved Nyremedicinsk Afdeling, My Svensson. Hun talte om nyresygdommes betydning og sammenhæng til aldring, og om udfordringerne ved at forske inden for et speciale, som ikke nødvendigvis har samme populære interesse som hjerte- og kræftsygdomme. Nyresygdomme er udbredte i den aldrende befolkning, men sygdommen gør, at patienterne ofte ekskluderes fra at deltage i kliniske studier. Hun opfordrede derfor til øget samarbejde på tværs af specialer samt med almen praksis.

Professor og overlæge ved Børne- og Ungeafdelingen, Søren Hagstrøm stod for dagens sidste inspirationsoplæg. Han fortalte om organiseringen af forskningen inden for børne- og ungeområdet i Nordjylland, om afdelingens visioner på forskningsområdet og om betydningen af tværgående samarbejde med universitet, kommuner, hospitalsafdelinger og via det Vestdanske Pædiatri-Samarbejde (VPS). Særligt forskningsområder, der kan sikre, at varetagelse af flere højt specialiserede områder inden for pædiatrien, kan ske selvstændigt i Nordjylland, er i afdelingens fokus. 

Kronobiologi – nøglen til en bæredygtig arbejdskultur

Efter frokostpausen handlede det om sammenhængen mellem at være en succesfuld forsker og samtidig bibeholde en god balance mellem arbejds- og privatliv. Her var Camilla Kring, indehaver af kursus- og konsulentvirksomheden Super Navigators inviteret til at holde oplæg om et arbejdsliv i balance.

Afsættet for hendes oplæg var kronobiologi – at mennesker er født med indre ure, der kører ”forskellige tidszoner” med deraf følgende forskellige tidspunkter for, hvornår man yder sit bedste. Disse forskelligheder kan stride mod den arbejdskultur, der er fulgt med industrisamfundet, hvor man traditionelt har en skarp adskillelse af arbejds- og privatliv og møder ind til faste arbejdstider.
I oplægget gav Camilla Kring perspektiver på, hvordan man kan blive mere opmærksom på at skabe strategier til at navigere i det fleksible liv under hensyntagen til individuelle behov og kronobiologi. Herefter fulgte en livlig debat om, hvordan man i hospitalets forskningsmiljøer kan bruge opmærksomheden på de individuelle forskelligheder til at skabe en inkluderende, fleksibel og bæredygtig arbejdskultur.

Som et afsluttende perspektiv på eftermiddagens tema gav tre yngre forskere fra henholdsvis Lungemedicinsk Afdeling (Peter Ascanius Jacobsen), Ældremedicinsk Afdeling (Nadja Albertsen) og Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Mathias Ellgaard Cook) deres syn på livet som ung forsker og betragtninger om at opretholde en fungerende work-life-balance.