Stor interesse for nordjysk forskning i rene instrumenter

Når kirurgiske instrumenter skal rengøres efter en operation, skal det helst ske hurtigst muligt, og under transporten mellem operationsafsnit og genbehandlingssted bør instrumenterne opbevares i et fugtigt miljø. Det skal sikre, at snavs og indtørret materiale ikke gror fast, eller at der udvikles ødelæggende mikroskopisk rust.

Sådan lyder i hvert fald anbefalingerne fra nationale og internationale infektionshygiejniske guidelines. Men ifølge postdoc Karin Bundgaard fra Klinik Hoved-Orto er der grund til, at disse revideres. 

- Retningslinjerne bygger fortrinsvis på ”best practice”, teoretiske vurderinger eller anbefalinger fra producenter, men ikke på data fra den virkelige verden. Som alt andet i klinisk praksis er det imidlertid vigtigt, at vi handler ud fra et evidensbaseret grundlag, også når vi behandler kirurgiske instrumenter, siger Karin Bundgaard.

Opbevaringsmiljø og liggetid påvirker ikke instrumenterne

For nogle år siden begyndte Karin Bundgaard derfor et forskningsprojekt i samarbejde med Sterilcentralen, for at undersøge, om instrumenterne kunne tåle at ligge lidt længere, inden genbehandlingsprocessen blev igangsat. Forskrifterne sagde nemlig, at instrumenterne maksimalt måtte ligge i 6 timer for at sikre, at de blev helt rene ved genbehandlingen, og at de ikke blev angrebet af rust.

- Resultaterne viste, at der ikke umiddelbart var indikationer på, at mængden af restprotein på instrumenterne steg, selvom der gik op mod 36 timer, inden genbehandlingsprocessen gik i gang. Instrumenter, der havde ligget med blod på i op til 36 timer var lige så rene efter vask som de instrumenter, der havde ligget i 0, 3 og 6 timer. Der kom heller ikke større rustdannelse på udstyret, selvom det havde ligget i længere tid, forklarer hun.

Af retningslinjerne fremgår det, at instrumenterne bør opbevares fugtigt, inden de genbehandles – ud fra samme filosofi, som når man sætter knive og gafler i blød derhjemme, for at madresterne ikke gror fast. Men også den praksis har Karin Bundgaard udfordret.

- Vi har undersøgt, om forekomsten af restprotein eller korrosion øges i et tørt eller fugtigt opbevaringsmiljø, og heller ikke det synes at gøre nogen forskel for hverken renheden eller holdbarheden af instrumenterne, forklarer hun.

Forskningen præger nye retningslinjer

Interessen for den nordjyske forskning stor, og Karin Bundgaard har sammen med kollegaer fra Aalborg UH samt deltagere fra Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut og Teknologisk Institut, Aarhus etableret et forskningsprogram, der skal øge forskningen og sikre implementering af den nye viden i form af reviderede retningslinjer. Med på sidelinjen er derfor et advisory board bestående af nationale og internationale sværvægterne inden for området.

I disse dage er Karin Bundgaard således på vej til verdenskongres i Geneve for at præsentere sine fund. Det sker i samarbejde med tyske Gerhard Kirmse, der repræsenterer den gruppe, som i mere end 40 år har stået for de internationale retningslinjer for området, og som også er en del af forskningsprogrammets advisory board.

- Vi præsenterer vores forskning, og planen er at vi efterfølgende skal komme med fælles anbefalinger, som forhåbentlig kan indarbejdes, når de nuværende retningslinjer skal revideres, siger Karin Bundgaard og fortsætter:

- Vi mærker, at der er stor interesse for forskningen inden for et område, der ellers har været lidt forsømt, og vores forventning er derfor også, at resultaterne vil få stor betydning for, hvordan man i fremtiden skal håndtere genbehandlingen af kirurgiske instrumenter.