Leukæmi hos børn fejldiagnosticeres i visse tilfælde som børneleddegigt

Hos en femtedel af børn med leukæmi starter de første symptomer med ledsmerter. Af dem har cirka halvdelen hævelser i leddene eller indskrænket bevægelighed, hvilket fører til, at lægerne i op til to ud af tre af disse tilfælde fejlagtigt stiller diagnosen børneleddegigt. Det viser forskning fra Aalborg Universitetshospital. 

Og det er et problem, forklarer Ninna Brix, der er læge og ph.d.-studerende ved Børne- og Ungeafdelingen: 

- Hvis først man begynder at fejlbehandle med steroid, fordi man tror, det er leddegigt, hæmmes symptomerne og tegnene på leukæmi. Det betyder, at der går endnu længere tid, inden leukæmien opdages.

Hun har undersøgt hvor lang tid, der normalt går fra første symptom, til diagnosen leukæmi stilles. Hos børnene, hvor leukæmien har givet symptomer i leddene, går der dobbelt så lang tid, som hos de børn, der ikke har ledsymptomer.

Derfor er der ifølge Ninna Brix al mulig grund til, at læger bliver mere opmærksomme på, at smerter og hævelser i led kan være andet end vokseværk og leddegigt.

Vi ved, at omkring 10-20 procent af alle børn på et tidspunkt døjer med ondt i benene. Oftest skyldes det vokseværk, så derfor er leukæmi ikke det første, lægerne tænker på, når børnene skal udredes, siger hun.

Blodprøve kan give svar

Sammen med sine forskerkollegaer har Ninna Brix undersøgt, om man ved hjælp af en særlig blodprøve vil kunne sikre en hurtigere og mere effektiv diagnosticering af børn med leukæmi.

- I et nordisk samarbejde har vi undersøgt 151 børn med leukæmi og 238 børn med børneleddegigt. Her har vi vist, at biomarkøren M-ficolin, der findes i immunforsvaret, med meget høj præcision kan bruges til at adskille leukæmi fra børneleddegigt, siger Ninna Brix.

Ninna Brix fortæller, at den særlige blodprøve vil være relativt enkel at implementere. Hun håber, at hendes forskning kan medvirke til, at den med tiden kan blive indført i klinikken.

Bedre overlevelse trods senere diagnose

Selvom det tager dobbelt så lang tid fra første kontakt med sygehuset, inden et barn med ledhævelser får stillet diagnosen leukæmi, sammenlignet med børn uden ledinvolvering, viser Ninna Brix' forskning, at børnenes overlevelse faktisk er bedre end gennemsnittet.

- Det tror vi skyldes, at denne type af leukæmi udvikler sig langsommere, og fortrinsvis "ulmer" inflammatorisk i leddene. Så når vi opdager dem, som det første symptom med leddene, så har børn med andre typer af leukæmi slet ikke har fået symptomer endnu, forklarer Ninna Brix.

Der er ifølge Ninna Brix flere gode grunde til at anvende M-ficolin sammen med de eksisterende blodprøver til at stille diagnosen leukæmi:  

- Dels ønsker vi at mindske antallet af knoglemarvsprøver, som er en indgribende undersøgelse med betydelige risici. Desuden vil en hurtigere diagnose og lavt stadie af leukæmi betyde, at man kan anvende mindre og mildere kemoterapi og således mindske bivirkningerne og senfølgerne. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi som læger altid at stille den rette diagnose fra start. Vi bestræber os altid på at udsætte børnene og deres familier for så lidt smerte og utryghed, som muligt. Det er vigtigt, at hele familien til et barn med leukæmi føler sig tryg og sikker ved sundhedssystemet fra start, siger hun.

M-ficolin-analyserne foretages på Biomedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, hvor studiet gennemføres i samarbejde med professor Steffen Thiel.