Ph.d.-forsvar ved Lasse Hjort Jakobsen
Populationsbaseret overlevelsesdata bliver ofte brugt indenfor kræft-forskning til at identificere kliniske og molekylære faktorer, som er associeret til risikoen for at dø, progrediere eller lignende. Eftersom kræftpatienter også kan dø af årsager, som ikke er relaterede til kræftsygdommen, kvantificeres patientoverlevelsen nogle gange relativt til overlevelsen i en relevant baggrundsbefolkning. Denne afhandling omhandler metoder til at kvantificere relativ overlevelse og udnytte dette som et værktøj til kommunikation af prognose.
Målt fra diagnosetidspunktet vil patientoverlevelsen indenfor de fleste kræfttyper ofte være dårligere end overlevelsen i baggrundsbefolkningen. Dog observeres det typisk at dødeligheden blandt patienter, som gennemfører behandlingen succesfuldt og efterfølgende forbliver i live, tilnærmer sig dødeligheden i baggrundsbefolkningen. For nogle kræfttyper vil disse endda blive ens. Dette kaldes statistisk kur og er en vigtig milepæl for kræftpatienter. Ved brug af populations-baseret overlevelsesdata, kan relativ overlevelse bruges til udregne
1) andelen som er statistisk kurerede, og
2) tiden til at statistik kur opnås.
I denne afhandling fokuseres der på statistiske metoder til at estimere disse mål baseret på registerdata. Ved hjælp af data fra de danske kvalitetsdatabaser, bruges disse metoder til at kvantificere den relative overlevelse for patienter diagnosticeret med diffust stor-cellet B-celle lymfom.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 28.09.2018 kl. 13.00 i Medicinerhusets auditorium. Alle interesserede er velkomne.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
- Professor, Martin Bøgsted, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Danmark
- Klinisk lektor, overlæge, Tarec C. El-Galaly, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Danmark
- Klinisk professor, Hans E. Johnsen, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Danmark
- Professor, Karen Dybkær, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Danmark
Bedømmelsesudvalg
- Lektor, Henrik Bøggild, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, Danmark
- Professor, Jacob v. B. Hjelmborg, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Danmark
- Assistant Professor, Matthew Maurer, Department of Health Sciences Research, Mayo Clinic, USA
Publiceret af
Kommunikationskonsulent