Indsend abstracts til Danske Kræftforskningsdage

Er du ph.d.-studerende har du nu mulighed for at indsende abstracts til Danske Kræftforskningsdage, som afholdes i Odense den 30-31. august.
Danske Kræftforskningsdage er et nyt, nationalt initiativ fra DCCC og DMCG.dk, hvor formålet er at mødes på tværs af discipliner og bringe basal og klinisk forskning tættere på hinanden. Kort sagt: at samle kræftforskningen i Danmark.

Det bliver to dage med et program bredt sammensat ud fra en translationel tanke om at sætte fokus på forskningssammenhænge og -samarbejde. Bl.a.:

• Hvordan kan de unikke danske registre bruges til kræftforskning 
• Patienter i kliniske studier
• Poster walk - præsentationer og diskussioner 
• Fra basal til klinisk forskning
• Nationalt samarbejde
• Internationalt udsyn med professor Michael Baumann, forskningsdirektør for German Cancer Research Center, Heidelberg, Tyskland og professor Olli-Pekka Kallioniemi, direktør for det svenske Science for Life Laboratory.

Deltagelse i Danske Kræftforskningsdage er gratis.

Læs mere om arrangementet og find yderligere oplysninger kravene til indsendelse af abstracts her
.