Ph.d.-forsvar ved Mads Skipper

Den 22. juni forsvarer Læge Mads Skipper sit ph.d.-studie, hvori han belyser sammenhængen mellem arbejdets organisering og yngre lægers videreuddannelse gennem et etnografisk og aktionsforskningsstudie.

Integrationen af lægers daglige kliniske arbejde omkring patientbehandling, med det samtidige behov og formål at uddanne kommende speciallæger, er komplekst og udfordret. Ph.d.-projektet består af tre  studier, som undersøger sammenhængen mellem organisationen, gruppen af læger og den individuelle lærende (yngre læge). Projektet har til formål at belyse betydningen af arbejdets tilrettelæggelse i forhold til at tilpasse og udvikle yngre lægers læring på arbejdspladsen til de faktiske forhold på hospitalerne.  

Ph.d.-projektet giver en begrebsmæssig forståelse af de antagelser og den praksis, der ligger til grund for tilrettelæggelsen af den kliniske del af speciallægeuddannelsen - samt belyser de organisatoriske arbejdskulturer og -strukturer, som omgiver den kliniske speciallægeuddannelse. Endvidere illustreres og diskuteres anvendelsen af en akademisk tilgang til at håndtere forandringer og skabe forbedringer i yngre lægers uddannelsesmiljø ved brug af en forandringsteoretisk intervention og tilpassede aktionsforskningsmetoder.

Tid og sted

Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted den 22/06-16 kl. 14.00 i Auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital, Sdr Skovvej 15, Aalborg. Titlen på projektet er ”The links between organisational, team and individual medical postgraduate workplace learning”. Afhandlingen udgår fra Aarhus Universitet, Health.

Vejledere og bedømmere

Vejledere
  • Susanne Backman Nøhr, Ass. Prof, MD, PhD, MLP, Centre for Health Sciences Education, Health, Aarhus University and Department of Postgraduate Education and Clinical Medicine, Aalborg University Hospital.
  • Peter Musaeus, Ass. Prof, MSc Psych., PhD, Centre for Health Sciences Education, Health, Aarhus University.

Bedømmere

  • Peder Charles (chairman), Professor, PhD, MD, Department of Clinical Medicine, Health, Aarhus University.
  • Klara Bolander Laksov, Ass. Prof, PhD, Unit of Medical Education, Department of Learning, Informatics, Management and Ethics, Stockholm.
  • Pim Teunissen, Ass. Prof, PhD, MD, Department of Educational Development and Research, School of Health Professions Education (SHE), Faculty of Health, Medicine and LifeSciences, Maastricht.