I fælles front for mere virksomme lægemidler

Ved forskningscenteret Mech-Sense har forskerne med årene opbygget en stor viden om, hvordan EEG-målinger af elektrisk aktivitet i hjernens centre kan oversættes til brugbar viden om for eksempel smerteoplevelse.

Mikkel Gram er ingeniør i sundhedsteknologi og tilknyttet Mech-Sense som postdoc-forsker. Sammen med Asbjørn Mohr Drewes forsker han i, hvordan man ved hjælp af EEG kan måle effekten af lægemidler på hjernen.

Når EEG er interessant, er det nemlig fordi, effekten af lægemidler normalt er noget, man først kan vurdere, når patienten har prøvet dem i nogle uger. For mange patienter har lægemidlerne nemlig ikke den ønskede effekt, og nogle oplever ubehagelige bivirkninger. Mikkel Gram forklarer, at EEG imidlertid kan være nøglen til en hurtig, individuel vurdering af, om et lægemiddel vil virke eller ej.

– Formålet med vores forskning er at finde en bedre måde at bestemme om, og hvordan et lægemiddel virker – og forklare, hvorfor det gør eller ikke gør. Vi har udviklet en metode, hvormed man ved hjælp af elektroder, som sættes på hovedet (EEG, red.) kan analysere de forskellige funktioner i hjernen med henblik på – på sigt – at kunne forudsige virkningen af et givent lægemiddel.

EEG-analyse kan analysere hjernens aktivitet og finde ud af, hvor i hjernen der er øget aktivitet (varme farver) samt, hvor der er nedsat aktivitet (kolde farver). Dette kan visualiseres på hjernen som i figur 1 og 2, som bruges til at tegne modeller over flowet af informationer til forskellige områder i hjernen (figur 3).

Det rigtige lægemiddel i første hug

Ifølge Asbjørn Mohr Drewes er udfordringen med smertestillende behandling, at et lægemiddel typisk kun virker på 30% af patienterne. Tilsvarende virker antidepressiva kun på omkring halvdelen. Så i stedet for at vente på, at patienterne måske kun får bivirkningerne, kan man lige så godt vælge det præparat, der passer, i første hug.

– Endemålet er, at vi i fremtiden kan tilbyde personlig behandling – det være sig med smertestillende medicin eller psykofarmaka - som baserer sig på en EEG-måling. Konkret ville man kunne forestille sig, at en patient allerede får foretaget en EEG-måling allerede hos den praktiserende læge, og hvis man konstaterer, at patienten ikke vil blive påvirket af et givent lægemiddel, så giver det ingen mening at behandle med det.

Forskerne har i en årrække samarbejdet med Lundbeck, der ser et stort potentiale i at blive bedre til at ramme plet med den medicinske behandling. Og da kliniske forsøg er meget dyre, ser de også en mulighed for at optimere udviklingen af nye lægemidler. I det nye projekt er samarbejdet udbygget til også at omfatte virksomheden Cephalon i Nørresundby.

– Det er et projekt, hvor vi forener vores kompetencer med de kompetencer, som findes i industrien. Vi har en stor viden om smertesystemet og hjernens funktion, mens Cephalon er specialister inden for udvikling af EEG-udstyr. Ved at kombinere med vores viden om, hvad man skal måle, og hvordan man skal oversætte de data, der kommer ud af det, kan vi sammen udvikle en prototype, som kan bruges til kontinuer EEG-undersøgelse.

Bør være mere åben for samarbejde

Asbjørn Mohr Drewes mener, at man i det offentlige sygehusvæsen bør være mere åben over for industrielle samarbejder, for de kan være forudsætningen for, at forskningen bliver anvendelsesorienteret og finder vej over i klinisk praksis:

– Det er vigtigt for os, at den forskning, vi udfører, kan anvendes af andre. Der er i dag en uhensigtsmæssig stor barriere mellem offentlige institutioner og industrien, når det gælder forskningssamarbejde, men i stedet for at lade sig afskrække, skal man udnytte hinandens styrker, fortæller han og tilføjer:

– Man behøver ikke at være købt af nogen, selvom man arbejder sammen. Det er med denne slags samarbejder, at forskningen kommer ud over rampen.

Det aktuelle forskningsprojekt er også støttet af InnovationsFonden, der hjælper virksomheder med at realisere projektidéer, der kan løse teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger.