En undren blev til forskning

Her havde sygeplejerskerne, der står for at foretage knoglemarvsprøverne, nemlig bemærket, at nogle af patienterne oplevede det mindre smertefuldt, hvis marven var blevet trukket lidt langsommere ud end, hvad der havde været normal praksis. Paw Jensen foreslog derfor, at prøvernes kvalitet og patienternes smerteoplevelse ved de forskellige måder at tage prøverne på blev undersøgt nærmere:

- Det syntes vi lød som et spændende projekt, så derfor sprang vi på – uden at tænke nærmere over, at vi nu kastede os ud i et ”rigtigt” forskningsprojekt. Sådan fortæller sygeplejerske Anne Sofie Lund om hende og kollegaen Connie Hasselgrens vej ind i forskningen.

De kontaktede nu Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, hvor postdoc Mette Grønkjær blev koblet på som tovholder. Snart var der stablet en lille forskergruppe på benene, der foruden Connie Hasselgren og Anne Sofie Lund bestod af statistikere, en patolog og Paw Jensen. Mette Grønkjær hjalp med at få skrevet projektprotokollen til et randomiseret studie, der dels skulle afdække kvaliteten af knoglemarven ved henholdsvis langsom og hurtig prøvetagning og dels skulle undersøge patienternes smerteoplevelse ved undersøgelsen. I alt 482 patienter blev inkluderet i projektet.

Projektet, der startede tilbage i 2012 er netop afsluttet, og resultaterne publiceret. Det viste sig, at den hurtige metode giver den bedste knoglemarvskvalitet men for de fleste patienter også er den mest smertefulde. 

Resultater har ført til ændring

Paw Jensen mener, at projekter som dette er vigtige for at udfordre og forbedre fagligheden på en hospitalsafdeling.

- Dette projekt beskæftiger sig kun med et lille hjørne af det, vi gør i Hæmatologien, men det er et godt eksempel på, hvordan man med en tværfaglig og tværgående tilgang kan bruge forskning til at skabe ny viden om en konkret klinisk problemstilling, som så kan føre til ændringer i måden, vi gør tingene på i hverdagen. 

Og projektet har ført til ændringer i, hvordan prøverne tages, fortæller afsnitsledende sygeplejerske June Korup:

- Nu gør vi det ens. Før tog vi knoglemarvsprøver lidt efter hvad, man følte for - de fleste gjorde det langsomt - men det har så vist sig, at nogle patienter faktisk syntes, det gjorde mere ondt. Til gengæld blev vi lidt overraskede over, at det alt i alt gjorde mindre ondt end vi troede, og der var heller ingen kønsforskel.

Forskningsresultaterne er netop bragt i februarudgaven af Acta Haematologica, hvor den blev udvalgt til "editors choice", og det har givet mod på at give sig i kast med et nyt projekt, selvom det har været hårdt arbejde.

- Det har været vildt spændende, men det var nok godt nok, at vi ikke vidste, hvad vi gik ind til, da vi sagde ja til at køre projektet, siger Anne Sofie Lund og uddyber: 

- Det tog lang tid at få samlet patienter nok, og skriveprocessen har også taget længere tid, end vi havde regnet med. Men vi har heldigvis fået rigtig god support fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje og alle de andre, vi har samarbejdet med. Samtidig har vi haft lejlighed til at præsentere vores projekt vidt og bredt, både i Milano og Sydkorea og endda modtaget en pris for projektet. Det har været rigtig sjovt. 

Paw Jensen fortæller, at projektet er et eksempel på, hvordan man kan styrke den faglige bevidsthed i dagligdagen.

- Det er vigtigt, at forskning har en naturlig kobling til klinikken, og i projektet her var der et tydeligt formål, som alle kunne se potentialet i. Det er i det daglige arbejde, at vi skal finde spørgsmålene, og det gælder alle faggrupper. Det betyder også meget, at alle ved, at forskning er en integreret del af vores arbejde. Vi skal have forståelse for, at nogle bruger tid på at undersøge og dokumentere, og anerkende, at der er andre, som derfor må tage en lidt større del af det kliniske arbejde, slutter han.