Forskeruddannelse sætter fokus på kvalitative metoder i sundhedsforskning
Under titlen ”Sundhedsvæsenet, Uddannelse, Organisering og Etik” lancerer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet nu et opgraderet forskerskoleprogram, der i særlig grad retter sig mod kandidatuddannede sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere, radiografer og andre, der ønsker at dygtiggøre sig inden for andre metodikker end de traditionelle medicinske – naturvidenskabelige – tilgange.
- Kvalitative metoder har den styrke, at de er meget velegnede til at øge vores forståelse af sundhed og sygdom ved at afdække fænomener i en social, kulturel og historisk kontekst. De traditionelle naturvidenskabelige metoder lader os tælle og registrere sundheds- og sygdomsparametre, men kan være utilstrækkelige i forhold til at skabe et helhedsbillede af patientens situation.
Det forklarer leder af forskerskoleprogrammet forskningsleder, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske Erik Elgaard Sørensen ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, som derfor mener, at den nye forskeruddannelse udgør et tiltrængt supplement til det dominerende fokus på kvantitative forskningsmetodikker. Han tilføjer:
- Med forskerskoleprogrammet får sundhedsprofessionelle mulighed for at fordybe sig i human- og samfundsvidenskabelige metoder og teorier, som kan bidrage til en bedre forståelse af de fænomener og kontekster, der relaterer til sundhed og sygdom.
Forskeruddannelsens fokus på den kvalitative forskningstilgang understreges af, at der for eksempel ikke stilles krav om, at de studerende gennemfører kurser i statistik.
- Vi har helt bevidst prioriteret, at de studerende kan have deres fulde fokus på de kvalitative metodikker. Det kan være metoder som etnografi, fænomenologi og grounded theory. Men også forskningstilgange, der inddrager patienterne, som for eksempel participatory design og aktionsforskning - et område som i disse år synes at være særlig efterspurgt i sundhedsvæsenet, siger Erik Elgaard Sørensen.
- Heldigvis er der en stigende erkendelse i sundhedsvæsenet af, at kvantitative og kvalitative tilgange i forskningen ofte er hinandens forudsætninger, snarere end hinandens modsætninger. Derfor mener vi, at denne forskeruddannelse falder på et tørt sted.
- Kvalitative metoder har den styrke, at de er meget velegnede til at øge vores forståelse af sundhed og sygdom ved at afdække fænomener i en social, kulturel og historisk kontekst. De traditionelle naturvidenskabelige metoder lader os tælle og registrere sundheds- og sygdomsparametre, men kan være utilstrækkelige i forhold til at skabe et helhedsbillede af patientens situation.
Det forklarer leder af forskerskoleprogrammet forskningsleder, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske Erik Elgaard Sørensen ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, som derfor mener, at den nye forskeruddannelse udgør et tiltrængt supplement til det dominerende fokus på kvantitative forskningsmetodikker. Han tilføjer:
- Med forskerskoleprogrammet får sundhedsprofessionelle mulighed for at fordybe sig i human- og samfundsvidenskabelige metoder og teorier, som kan bidrage til en bedre forståelse af de fænomener og kontekster, der relaterer til sundhed og sygdom.
Forskeruddannelsens fokus på den kvalitative forskningstilgang understreges af, at der for eksempel ikke stilles krav om, at de studerende gennemfører kurser i statistik.
- Vi har helt bevidst prioriteret, at de studerende kan have deres fulde fokus på de kvalitative metodikker. Det kan være metoder som etnografi, fænomenologi og grounded theory. Men også forskningstilgange, der inddrager patienterne, som for eksempel participatory design og aktionsforskning - et område som i disse år synes at være særlig efterspurgt i sundhedsvæsenet, siger Erik Elgaard Sørensen.
Vil favne bredt
Erik Elgaard Sørensen håber, at forskerskoleprogrammet også vækker interesse for de sundhedsprofessionelle fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv. Samtidig er det hans ambition, at forskeruddannelsen kommer til at favne bredt, så kommende ph.d.-studerende også udgøres af læger, og kandidater i sundhedsinformatik, sundhedskommunikation, tekno-antropologi med flere:- Heldigvis er der en stigende erkendelse i sundhedsvæsenet af, at kvantitative og kvalitative tilgange i forskningen ofte er hinandens forudsætninger, snarere end hinandens modsætninger. Derfor mener vi, at denne forskeruddannelse falder på et tørt sted.