Sådan fjernes et JJ-kateter
Du skal have fjernet det JJ-kateter, som du tidligere har fået lagt op i urinlederen.
-
Du skal have fjernet det JJ-kateter, som du tidligere har fået lagt op i urinlederen.
-
Du får lindrende gel i urinrøret, inden vi fjerner kateteret med et kikkertrør gennem urinrøret. Det kan svie lidt.
Derefter fører vi en tynd kikkert op gennem urinrøret til blæren. Vi bruger en tang til at tage fat i JJ-kateteret, hvorefter det fjernes. Det tager kun nogle få minutter at fjerne kateteret. Du må tage hjem umiddelbart efter.
-
Medbring en urinprøve
Vi skal undersøge din urin for bakterier, inden vi fjerner JJ-kateteret. Derfor skal du medbringe en urinprøve. Du kan købe et glas til urinprøven på apoteket. Det er vigtigt, at urinprøven opbevares køligt, indtil du kommer på sygehuset. Du kan fx opbevare den i en plastikpose med isterninger.
Du kan opleve gener, efter kateteret er fjernet
Du kan opleve svie og blod i urinen, når du har vandladning, efter du har fået fjernet kateter. Det er derfor vigtigt, at du drikker 2 liter væske i døgnet. Hvis symptomerne fortsætter eller ikke bedres efter 3-4 dage, bedes du aflevere en urinprøve til undersøgelse for blærebetændelse hos din egen læge.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Urologisk Ambulatorium
Tlf. 97 66 30 08
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.30 – 12.00
Urologisk Sengeafsnit 10
Tlf. 97 66 33 16
Hele døgnet