Sådan træner du din bækkenbund efter prostataoperation
I denne pjece finder du information om bækkenbundsøvelser til både før og efter operationen, samt venepumpeøvelser, som er øvelser, der kan afhjælpe hævelse i operationsområdet. Endelig finder du information om, hvordan du passer på dig selv for at give ro til heling af dine sår.
-
I denne pjece finder du information om bækkenbundsøvelser til både før og efter operationen, samt venepumpeøvelser, som er øvelser, der kan afhjælpe hævelse i operationsområdet. Endelig finder du information om, hvordan du passer på dig selv for at give ro til heling af dine sår.
-
Ved en prostataoperation bliver lukkemusklen i urinrøret ofte beskadiget. Det betyder, at du kan få svært ved at holde på urin. For langt de fleste forsvinder disse problemer igen. Mange oplever også, at de vil få sværere ved at få rejsning.
Bækkenbundstræning kan både hjælpe på ufrivillig vandladning og have en positiv effekt på rejsningsproblemer.
Bækkenbundsøvelserne kan med fordel opstartes inden operation, og du kan træne indtil operationsdagen. Herefter skal der være ro, så sårene kan hele, hvorfor du først skal genoptage knibeøvelserne, når det kateter, du får lagt i forbindelse med operationen, er fjernet.
Bækkenbundens anatomi
Bækkenbunden er en muskelgruppe, der består af små muskler, der danner en bund i bækkenet, som urinrør og endetarm går igennem.


Som en del af bækkenbundsmusklerne ligger der en ringmuskel omkring endetarmsåbningen og en lille ringmuskel omkring urinrøret. Begge ringmuskler er en del af bækkenbunden. Når du kniber, spændes alle bækkenbundens muskler på én gang.
Bækkenbundsmusklerne lukker af for urin, tarmluft og afføring, og støtter organerne i underlivet. Ved aktivitet øges trykket mod blæren, hvorved der kan opstå ufrivillig vandladning. Eksempelvis når du rejser dig, bøjer dig forover eller hoster.
Musklernes størrelse betyder, at kraften af knibet ikke vil være så stort. Det kan sammenlignes med, når man lukker læberne sammen. Bækkenbundens muskler kan belastes af fx længerevarende forstoppelse og hoste. Musklerne svækkes også med alderen.
Bækkenbunden skal være velfungerende for at kunne holde dig tæt og støtte penis ved rejsning.

-
Når du kniber, løftes bækkenbunden lidt op og trækker urinrør samt endetarm fremad mod kønsbenet. Der opstår et knæk og en snøring omkring urinrør og endetarm, som gør, at de lukkes. Du kniber ved at lukke omkring endetarmen, som når du holder på en prut. Du kan samtidig fokusere på at knibe urinstrålen over. Et knib kendetegnes også ved, at penis vipper, og testiklerne løfter sig.
Knibet vil som regel bedst mærkes ved endetarmsåbningen, da musklerne her er mest fyldige.
-
Det kan være en fordel at lave venepumpeøvelser før knibeøvelserne, da disse øger blodcirkulationen i underlivet og kan hjælpe på hævelsen efter operationen. Du kan lave venepumpeøvelserne umiddelbart efter operationen.
Når du laver øvelserne, skal du forsøge at trække vejret normalt. Undlad at spænde i mave, baller og lår. Du kan udføre knibeøvelserne liggende, siddende eller stående. Det er individuelt, i hvilken udgangsstilling man bedst kan mærke knibet.
Start med at øve knibet i den stilling, hvor du mærker knibet bedst. Træningen tilpasses individuelt og bør indeholde knib, der træner hurtighed og koordination, udholdenhed og styrke samt evnen til at knibe i forbindelse med aktiviteter. Målet er, at du skal kunne knibe i situationer, hvor der er risiko for at opleve ufrivillig vandladning.
Du kan gøre øvelserne lettere eller sværere ved at ændre udgangsstilling. Fx kan du gøre dem sværere ved at ændre din stilling fra liggende til siddende eller siddende til stående. Du kan også øge eller reducere antallet af gentagelser og længden af knibene.
Her kan du se forskellige typer af knib:
- Hurtige knib: Korte, kraftige knib uden særlig pause imellem. Jo højere tempo, jo sværere. Knibene træner hurtighed og koordination, fx ved host, nys og pludselige bevægelser.
- Udholdenhed (lange knib): Moderate knib, som du holder i længere tid, fx 10-30 sekunder. Der skal være en god pause imellem knibene svarende til flere vejrtrækninger. Du kan have brug for udholdenhed, når du fx har behov for at hæmme vandladningstrangen.
- Udholdenhed (gentagne knib efter hinanden): Flere korte, moderate knib i roligt tempo. Vi har brug for at kunne knibe mange gange i forbindelse med fx træning eller havearbejde.
- Styrkende knib: Kraftige knib, hvor du skal holde knibet kort, cirka 2-3 sekunder uden at spænde i baller og lår. Der skal være pause mellem knibene svarene til et par vejrtrækninger.
- Knib under aktivitet: Knib med moderat styrke, da det er mest effektivt. Det er vigtigt, at du bruger knibet i situationer og under aktiviteter, hvor du er i risiko for ufrivillig vandladning. Det kan fx være i forbindelse med, at du løfter noget eller rejser dig fra en stol. Gør det til en vane at knibe, før og mens du hoster, nyser, løfter, og før og mens du rejser og sætter dig.
Vær tålmodig
Det tager som regel 3-6 måneder at genoptræne bækkenbunden, men det er individuelt. Vi anbefaler, at du træner mindst 3-4 gange i ugen og gerne dagligt.
-
Efter operationen kan der være hævelse i området, hvor du er opereret. Det kan du afhjælpe ved at lave disse øvelser. Du kan starte med øvelserne lige efter din operation.
Øvelse 1
- Læg dig på ryggen med bøjede ben. Placér eventuelt en pude under bagdelen.
- Træk vejret dybt ind, så maven hæver sig, og pust roligt ud, mens maven sænker sig.
- Gentag øvelsen 5-10 gange.

Øvelse 2
- Læg dig på let spredte knæ og underarme, slap af i nakken.
- Træk vejret dybt, og slap af i bækkenbund og mave.
- Bliv i stillingen i 1-2 minutter.

Øvelse 3
- Læg dig på ryggen med knæene bøjede og med let spredte ben. Placér eventuelt en pude under bagdelen.
- Stræk det ene ben op mod loftet. Støt eventuelt benet med hænderne eller lad det strakte ben hvile på det bøjede.
- Vip foden op og ned og lav cirkelbevægelser i fodleddet begge veje. Stræk og bøj over knæleddet.
- Gentag øvelsen med det modsatte ben.
- Gentag øvelsen 5-10 gange med hhv. højre og venstre ben.

øvelse 4
- Læg dig på ryggen med bøjede og let spredte ben.
- Løft bagdelen. Støt eventuelt med hænderne i lænden, så du kun hviler på skuldre og fødder.
- Vip bækkenet fra side til side i små vip. Sænk kroppen roligt.
- Gentag øvelsen 5-10 gange.

Tilpasset øvelsesprogram
Øvelserne udføres mindst 3-4 gange i ugen og gerne dagligt.
Venepumpeøvelser: Kan udføres umiddelbart efter operation.
Knibeøvelser: Kan laves liggende, siddende eller stående.
Hurtighed: __________
Styrke: __________
Udholdenhed (lange knib): __________
Udholdenhed (gentagne knib): __________
Knib under aktivitet: __________________________________
Når kateteret er fjernet, er det ikke sikkert, at du har kræfter til at lave alle øvelserne. Du må respektere eventuel ømhed og smerter. Hvis musklerne er trætte, vil knibet og slippet efter knibet være mindre tydeligt.
-
Du kan finde videovejledning til bækkenbundsøvelserne på vores hjemmeside:

Scan QR-koden med kameraet i din telefon for at gå direkte til videoerne eller brug dette link:
-
4-6 uger efter operationen:
- Brug albueteknik ud og ind af sengen (se nedenfor).
- Undgå løft over 3 kg. Efter 4-6 uger kan du gradvis øge det, du løfter.
- Undgå at cykle. Det gælder også motorcykel og ridning.
- Undgå at dyrke hård sport eller hård fysisk aktivitet.
- Støt sårene på maven med dine hænder ved hoste og nys.
Du skal lave bækkenbundsøvelser indtil operationen og igen, når du har fået fjernet dit kateter.
-
Efter din operation skal du ud af sengen så hurtigt som muligt og gå omkring på afdelingen. På den måde hjælper du din krop med at bevare sin styrke og udholdenhed. Dine lunger har også gavn af, at du er fysisk aktiv. Gå hellere flere korte ture på 5 til 10 minutter end længere ture.
Sådan kommer du ud og ind af sengen efter operationen
Brug albueteknikken som anvist herunder til at komme ud og ind af sengen.

- Bøj benene og sæt fødderne i madrassen.

- Rul om på siden, så knæ og skuldre følges ad. Så undgår du at trække i såret.

- Sæt fra i madrassen med hånd og albue, og før benene ud over sengekanten.

- Stød nu fra med armene, indtil du sidder på sengekanten.
-
Har du spørgsmål til træningsøvelserne, er du velkommen til at kontakte os.
Urologisk Ambulatorium
Tlf. 97 66 30 08
Mandag – fredag 8.30-12.00
Urologisk Sengeafsnit 10
Tlf. 97 66 33 16
Hele døgnet
Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg
Tlf. 97 66 42 10