Tværfagligt psykoterapeutisk gruppeforløb

Behandlingsforløbet ved Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft er tværfagligt, hvilket vil sige, at personaler med forskellige professionelle baggrunde samarbejder tæt. I dette tilfælde er det samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter.

Forløbet foregår i en gruppe med andre patienter, der har komplekse, tværgående senfølger efter kræft i en sådan grad, at det nedsætter funktionsniveauet og påvirker hverdagslivet i væsentlig grad.

Formålet med forløbet er at støtte dig i at genskabe eller vedligeholde dit funktionsniveau ved hjælp af fokus på at understøtte og udvikle dine kompetencer til at deltage og være aktiv i dit liv.