Om afsnittet

Vi medvirker til, at det helbredsmæssige grundlag for kommunens beslutninger bliver godt belyst. 

Vi arbejder ud fra en bio-psykosocial sygdomsmodel, hvor nedsat funktionsevne ses som et resultat af biomedicinske, psykiske og sociale forhold.

Socialmedicinsk Afsnit har en klinisk funktion som kan bistå med undersøgelser af borgere med en sag i jobcentret, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger, jf. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning. Det er sagsbehandler i jobcentret, der kan henvise.   

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi både hører om det, vi gør godt, og det vi kunne gøre bedre.

I Socialmedicinsk Afsnit er der ansat læger, psykologer og sekretærer, som arbejder sammen om at give sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne.

Afsnittet er også uddannelsessted for medicinstuderende. 

Lægerne i Socialmedicinsk Afsnit arbejder delvist ude i de nordjyske kommuner ved deltagelse i rehabiliteringsteamet i kommunen og ved sundhedsfaglig rådgivning af den enkelte sagsbehandler. I Socialmedicinsk Afsnit varetager lægerne samtaler med og undersøgelse af borgere. Nogle undersøgelser foregår sammen med psykolog.

Psykologerne varetager psykologiske undersøgelser inklusiv tests og støttende erhvervsrettede samtaler efter henvisning fra sagsbehandler i jobcenter. Herudover varetages undersøgelser sammen med læge.

Uddannelse af læger

Socialmedicinsk Afsnit har læger, der er under uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin og almen medicin, samt deltager i uddannelse af medicinstuderende.

Læs mere om at være uddannelseslæge i Socialmedicinsk Afsnit

Undervisning

Undervisning har høj prioritet i dagligdagen på Socialmedicinsk Afsnit. Det er for de ansatte muligt at deltage på kurser, seminarer og konferencer. De ansatte tilstræbes at holde oplæg internt ved morgenkonference flere gange årligt.

Afsnittet tilbyder undervisning i socialmedicinske emner.

Ansvaret for den daglige ledelse i afsnittet varetages af:

IBBU-Nord (Integreret Behandlings- og Beskæftigelses-/Uddannelsesindsats for unge med lettere psykiske lidelser) skal udvikle en integreret indsats målrettet unge med depression, angst og stress.

Projektet gennemføres i samarbejde med fire nordjyske kommuner (Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Morsø) samt rådgivningsfirmaet DISCUS. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Projektets indhold

Konkret vil unge med symptomer på depression, angst eller stress på baggrund af en indledende screening blive tilbudt en sundhedsfaglig udredning, og hvis de er i målgruppen for projektet, vil de blive visiteret til en indsats i tre spor:

1. I et uddannelses-/beskæftigelsesspor afklares den unges ønsker og muligheder, og der igangsættes tilbud, som understøtter den unges vej mod uddannelse eller job eller fastholdelse i samme.
2. I et behandlingsspor lægges en behandlingsplan, hvor målet er at reducere den unges symptomer, så han eller hun bliver rustet til at kunne indgå i uddannelse eller job.
3. I det tredje spor lægges en konkret plan for den samlede indsats i et tæt samarbejde mellem den unge, den unges nærmeste kontaktperson/rådgiver samt en behandlingsansvarlig ”care manager”.

Projektet blev igangsat 1. januar 2022 og løber over 2 år og 8 måneder med en forberedelsesfase på to måneder, hvor indsatsen tilrettelægges i den enkelte kommune, et projektforløb på 2 år samt en afsluttende evalueringsfase på ½ år.

I dette projekt vil den sygemeldte borger blive inviteret til en lægesamtale efter 1 års sygemelding med henblik på at bedre borgeres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet med de helbredsproblemer, der er.

Der er tale om et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af de sygemeldte vil blive indkaldt til samtale med en socialmedicinsk læge. Samtalens fokus er helbredsforholdenes betydning for muligheder på arbejdsmarkedet. Den praktiserende læge vil få et kort notat fra samtalen omhandlende aftaler og plan.

Projektet løber til udgangen af 2022. Herefter vil projektet blive evalueret.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af evalueringen af de psykologiske undersøgelser ved Socialmedicinsk Enhed under Aalborg Universitetshospital foretaget i perioden 17. januar 2021 – 17. januar 2022.

Formål

Det overordnede formål med evalueringen er at sikre kvaliteten og udbyttet af psykologundersøgelserne ved Socialmedicinsk Enhed for såvel borgere som kommunale instanser. Derfor søges der i evalueringen at opnå viden om:

1) Borgernes oplevelse og udbytte af deltagelse i psykologundersøgelse ved Socialmedicinsk Enhed

2) De kommunale rådgiveres udbytte af de psykologiske undersøgelser

I evalueringsrapporten afdækkes svar fra tre forskellige spørgeskemaer udarbejdet til henholdsvis de borgere, som har deltaget i en psykologisk undersøgelse ved Socialmedicinsk Enhed indenfor perioden, samt til både den undersøgende psykolog ansat ved Socialmedicinsk Enhed og den kommunale sagsbehandler, der er tilknyttet den enkelte borger.

Evalueringens omfang

Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra

• 73 borgere
• 67 kommunale sagsbehandlere og
• 114 undersøgende psykologer

Det har ikke været muligt at koble spørgeskemabesvarelser fra de tre spørgeskemaer, hvorfor besvarelserne heraf fremgår som tre separate evalueringer i rapporten.

Resultat

Fælles for de borgerne er, at en stor andel har haft fysiske og/eller psykiske symptomer gennem en længere årrække, og at de generelt har et dårligt selvvurderet helbred, både fysisk og psykisk. Dertil kommer, at en stor andel af dem har haft mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end man skulle forvente i forhold til deres alder.

Af de undersøgende psykologer bliver borgernes psykologiske problemstillinger primært karakteriseret som personlighedsmæssige, psykiske og/eller psykosomatiske problemstillinger. I følge psykologernes vurdering vil en psykoterapeutisk indsats ikke være mulig eller relevant for næsten halvdelen af borgerne.

Borgerne angiver en meget høj grad af tilfredshed med deltagelsen i den psykologiske undersøgelse. Særligt lægger de positiv vægt på, at de i høj grad har følt sig mødt og anerkendt.

En høj grad af tilfredshed med borgernes deltagelse i de psykologiske undersøgelser findes også blandt de kommunale sagsbehandlere, der angiver, at undersøgelserne bidrager til afklaringen af den kommunale sag inden for flere områder.

Mere information om projektet

Se hele evalueringsrapporten