Læbebiopsi

Du er henvist til Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling med henblik på at få taget en læbebiopsi. Biopsien udføres som en del af udredning for Sjögrens syndrom.

En læbebiopsi er en lille kirurgisk vævsprøve, der tages fra indersiden af underlæben. Formålet er at undersøge de små spytkirtler for betændelsesforandringer forårsaget af sygdommen.