Sådan tager du en blodprøve, som måler dit langtidsblodsukker (HbA1c)

Du har fået udleveret et prøvesæt, som du skal bruge til at tage en blodprøve i dit hjem. Blodprøven er en forberedelse til dit besøg i et af følgende ambulatorier eller afsnit:

  • Diabetesambulatoriet, Medicinsk-Endokrinologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • Diabetesambulatoriet, Børneafdelingen, Aalborg Universitetshospital
  • Medicinsk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital, Hobro og Farsø
  • Gynækologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital
  • Klinisk Biokemi, Aalborg Universitetshospital.

Du skal tage blodprøven senest 1 uge før det aftalte besøg i et af de overstående diabetesambulatorier.

Det prøvesæt, du har fået udleveret, indeholder:

  • 1 beholder med hvidt låg og med en klar, uskadelig væske
  • 1 klar beholder med 1 lille glasrør
  • 1 pose absorberende materiale med lommer
  • 1 plastpose.