Behandling af infektion
Du er indlagt med en infektion eller med mistanke herom, og du skal behandles for sygdommen på Infektionsmedicinsk Afdeling.
Hvad er en infektion? En infektion opstår, når mikroorganismer som vira, bakterier, svampe eller parasitter trænger ind i kroppen og giver en skadelig virkning. En infektion kan forekomme overalt i kroppen, fx i lunger, hjerte, hud, blod. |
-
Du er indlagt med en infektion eller med mistanke herom, og du skal behandles for sygdommen på Infektionsmedicinsk Afdeling.
Hvad er en infektion?
En infektion opstår, når mikroorganismer som vira, bakterier, svampe eller parasitter trænger ind i kroppen og giver en skadelig virkning. En infektion kan forekomme overalt i kroppen, fx i lunger, hjerte, hud, blod.
-
Immunforsvarets beskyttende effekt træder i kraft
Immunforsvaret er et system, som beskytter mod skadelige påvirkninger fra mikroorganismer. Immunforsvaret har et ydre og et indre forsvar. Det ydre forsvar består af hud og slimhinder i mund, næse med videre og fungerer som en barriere for kroppen. Det indre forsvar består af blodets beskyttende bestanddele, som giver kroppen evnen til at kunne genkende og bekæmpe mikroorganismer.
Kroppens reaktion
Kroppen reagerer oftest med feber. Når du får feber, forbedres immunforsvarets beskyttende effekt, så du bedre kan bekæmpe infektionen. Du kan få kulderystelser, når temperaturen stiger, og svedeture, når temperaturen falder igen.
Du bliver meget træt, da en infektion tærer på kræfterne. Din krop kan reagere med ømhed, rødme, hævelse og varme, hvor infektionen optræder.
-
En infektion overføres ved:
- kontaktsmitte – fysisk kontakt mellem modtager og smittebærer
- inhalationssmitte – indånding af mikroorganismer
- levnedsmiddelsmitte – smitte gennem fødevarer og drikkevand
- læsionssmitte – smitte forårsaget af småsår, glasskår, kanyler, knive og så videre
- insektbåren infektion – smitte via insektbid.
Sådan undersøger vi dig
Der er forskellige måder, man kan undersøge for infektionssygdomme. De mest almindelige undersøgelser er:
- sygehistorien – hvor du fortæller om, hvordan og hvornår du selv mener, at infektionen er opstået
- klinisk undersøgelse – hvor lægen undersøger dig
- blodprøver, urinprøver, afføringsprøver og opspyt fra lungerne
- røntgen og skanninger.
Der kan ofte gå flere dage, inden du får svar på de forskellige prøver og undersøgelser. Nogle prøver skal sendes ind og undersøges grundigt på et laboratorium. Røntgenbilleder og scanninger skal ofte vurderes af speciallæger, inden skriftligt svar foreligger.
Når der er besked om prøvesvarene, informerer vi dig. Prøvesvarene har betydning for den behandling, vi vælger til dig.
-
Ofte kan immunforsvaret selv bekæmpe infektionen, men af og til er der behov for antibiotika. Antibiotika virker skadeligt på de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Under indlæggelse skal du ofte have antibiotika ind gennem en blodåre. Efter et stykke tid kan du som regel overgå til tabletbehandling, der kan afsluttes hjemme. Hvornår du kan begynde på tabletbehandling, afhænger af hvordan din krop reagerer på den antibiotiske behandling.
-
Lyt til kroppens behov
Det er vigtigt, at du lytter til kroppens behov for hvile, men også at du af og til kommer ud af sengen, så dine muskler ikke svækkes.
Drik og spis
Du skal drikke rigeligt med væske, specielt hvis du har feber, da kroppens behov for væske bliver større. Derudover skal du sørge for at få nok at spise, selvom du har nedsat appetit, så kroppen får energi til at bekæmpe infektionen.
Sådan kan du undgå ny infektion
Ikke alle infektioner kan undgås, men du kan nedsætte din risiko for at få en infektion ved:
- at afholde dig fra at ryge
- at opretholde eller opnå normal vægt
- at spise sund og varieret kost
- at have en god hygiejne – hyppig håndvask
- at motionere
- at undgå sår på hud og slimhinder
- at sørge for god fødevarehygiejne.
-
Hvis du har spørgsmål til det, du har læst, er du meget velkommen til at henvende dig til personalet.
Infektionsmedicinsk Afdeling
Tlf. 97 66 39 20
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00–15.00