Cocktail
Cocktail er navnet på en kombination af smertestillende medicin, som gives til fødende, som har ondt og dermed har svært ved at finde ro og hvile, men som endnu kun er i begyndende fødsel. En cocktail består af en sovetablet, smertestillende medicin og vehæmmende medicin.
Hvis den smertestillende medicin er tabletter (Pamol®), så taler vi om en ”lille cocktail”, og hvis den smertestillende medicin er en indsprøjtning (morfin), kalder vi det en ”stor cocktail”. En cocktail kan være en god hjælp, fordi du kan få sovet nogle timer, så du er klar med nye kræfter, når fødslen for alvor melder sig. Inden du får en cocktail, overvåger vi barnets hjertelyd. Hvis du skal have en lille cocktail, kan vi aftale, om du skal hjem og sove eller blive på Fødegangen. Hvis du får en stor cocktail, skal du blive på Fødegangen og sove.
Den søvndyssende medicin i en cocktail virker på både dig og dit barn, men virkningen ophører igen efter nogle timer og er ikke skadelig for hverken dig eller barnet.
Morfin
Morfin gives som indsprøjtning og gives tidligt i fødselsforløbet, når vi skønner, at der er mindst 4 timer til fødslen. Morfin fjerner ikke smerterne, men virker afslappende og sløvende og giver mulighed for at blunde mellem veerne. Desværre har kun cirka halvdelen af de fødende virkning af morfin, som har bivirkninger som kvalme og opkastning.
Barnet kan være påvirket af morfin, især hvis du føder mindre end 4 timer efter indsprøjtningen. Barnet kan være sløvt og have problemer med vejrtrækningen. Skulle barnet være påvirket, findes der en effektiv modgift mod morfin. Barnet kan i dagene efter fødslen have nedsat suttelyst, hvilket kan påvirke amningen. Dette er Barselsafsnittet dog meget opmærksom på.
Epiduralblokade
Anvendelse:
Epiduralblokaden (EB) anvendes ved særligt pinefulde veer. Smerterne kan altså i sig selv være grund til at anlægge blokaden, men visse sygdomme hos den fødende kan også påvirkes gunstigt af EB. Ved at dæmpe smerterne kan blokaden forhindre yderligere blodtryksstigning hos fødende med forhøjet blodtryk. Skulle det blive nødvendigt med kejsersnit, kan man i nogle tilfælde bruge epiduralkateteret til bedøvelsen.
Blokaden anlægges af en narkoselæge, som tilkaldes af jordemoderen eller fødselslægen.
Teknik:
Epiduralkateteret er en tynd (cirka1 mm) plastslange, som placeres i den nederste del af ryggen efter en lokalbedøvende indsprøjtning. Kateteret ligger i det såkaldte epiduralrum, som omgiver rygmarvens hinder. Som regel gør anlæggelsen ikke mere ondt end at få lagt et drop i hånden. Du vil få EB anlagt, mens du enten ligger i sideleje eller sidder. Efter anlæggelsen kan du godt ligge på ryggen. Før anlæggelsen får du saltvand via et drop i hånden.
Effekt:
Når kateteret er på plads, varer det op til 10-15 minutter, inden bedøvelsen virker. Du bliver ikke helt smertefri, men de fleste smerter forsvinder. Der tilkobles en pumpe, som løbende giver den smertestillende medicin, men af og til kan der være brug for ekstradoser ud over den mængde, som pumpen giver. Medicinen er en blanding af lokalbedøvelse (Bupivacain) og et morfinlignende stof (Sufentanil). De to slags medicin forstærker hinandens virkning, og derfor kan man nøjes med en meget fortyndet blanding.
EB virker bedst på de smerter, som kommer fra livmoderen. Effekten på smerterne under den sidste del af fødslen, som skyldes udspiling af bækkenbund og skede, er ofte noget mindre, og man kan derfor, som regel, mærke, når presseveerne begynder. Dette kan for mange være noget, der kan opleves som ubehageligt, fordi man forinden har været rigtigt godt smertedækket og pludselig skal forholde sig til at have ondt igen. Men det er vigtigt, at du kan mærke presseveerne, for det er dér, du selv skal arbejde effektivt med veerne.
Epiduralkateteret fjernes et par timer efter fødslen – det gør ikke ondt.
Eventuelle bivirkninger:
- Blodtryksfald, kløe og feber kan forekomme.
- Ved temperatur over 38 grader overvejer vi om du skal behandles med antibiotika.
- Forbigående muskelsvaghed i benene, især hvis du har fået ekstra doser af stærkere lokalbedøvelse.
- Nedsat fornemmelse af blærefyldning, og risiko for delvis eller helt manglede evne til at tømme blæren, så længe medicinen fra epiduralen virker. Blære tømmes da med kateter.
- Epiduralen kan forlænge fødslen, dog oftest ubetydeligt.
- Du kan være øm ved indstiksstedet, men oftest kun i få dage.
- Længerevarende rygsmerter er IKKE udløst af epiduralen, men forekommer hyppigt i forbindelse med graviditet og fødsel.
- Der er en risiko på cirka 1% for, at epidural-nålen laver et lille hul i den hinde, der omgiver rygmarven. Dette vil ofte medføre behandlingskrævende hovedpine, der typisk opstår 1-2 dage efter fødslen. Hovedpinen er stillingsafhængig og forværres, når du sidder og står, og lindres, når du ligger ned. Du skal henvende dig til Fødegangen, hvis du får sådan en hovedpine derhjemme.
Pudendusblokade
Pudendusblokaden bruges i presseperioden til at lindre smerterne og udspilingsfornemmelsen i skeden og mellemkødet. Den kan også bruges som smertelindring efter fødslen ved syning af større bristninger eller klip.
Blokaden anlægges som en indsprøjtning i begge sider af skeden. Herved bedøves pudendusnerven. Blokaden anlægges ved hjælp af et indføringshylster. Det tager nogle minutter at anlægge blokaden, som virker efter kort tid.
Bivirkninger:
Blokaden kan svække pressetrangen og dermed give en længere presseperiode. Derfor anlægges blokaden først, når du har god fornemmelse af presseveerne. Den svækkede pressetrang giver en let øget risiko for, at der kan blive behov for ve-stimulation og sugekop.
Lokalbedøvelse
Efter fødslen er der ofte fremkommet bristninger i mellemkødet, skeden og/eller skamlæberne. Bristningerne skal for en dels vedkommende syes efterfølgende.
Mindre rifter syes med bedøvelse af gel, mens større bristninger bedøves med en indsprøjtning direkte i såret. Bedøvelsen gør, at du ikke mærker stik fra nålen, men du vil altid kunne mærke, at der bliver rørt ved dig, og at tråden glider gennem såret.
Der er ingen bivirkninger ved almindeligt anvendte doser af lokalbedøvelse.
