Sådan forebygger og behandler du hudproblemer ved urininkontinens

Ufrivillig afgang af urin (urininkontinens) kan give problemer med irriteret og eventuelt væskende eller blødende hud og slimhinder. Den normale hud har et normalt lag af bakterier, som blandt andet skal beskytte kroppen mod andre bakterier og mod svamp. Ved urininkontinens kan dette bakterielag blive ødelagt.

Der er flere årsager til, at huden kan blive ødelagt, når du har urininkontinens. Det kan blandt andet skyldes at:

  • huden bliver opblødt på grund af fugt
  • du bruger en skrap sæbe med for høj surhedsgrad, hvor pH-værdien er højere end 5-6
  • huden bliver irriteret på grund af bind, bleer eller tøj
  • du ikke skifter bind eller bleer ofte nok.

Opdateret