Sådan træner du skulderen efter syning af skulderens styresene (restriktiv)
Du har fået syet en af skulderens styresener og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt, at du genoptræner armen med en række øvelser, som holder gang i armens funktioner.
Du skal lave forskellige øvelser på forskellige tidspunkter i dit genoptræningsforløb. Derfor er det vigtigt, at du følger øvelserne i denne pjece nøje.
Efter din operation skal du lave:
- ét sæt øvelser i de første 6 uger
- et andet sæt øvelser efter 6 uger
Øvelserne de første 6 uger skal foregå uden brug af muskler i skulderen, altså passivt.
Du skal overholde følgende regler: Passiv elevation af skulderen til maksimalt vandret (90 grader) og passiv udaddrejning til maksimalt 30 grader.