Sådan træner du skulderen efter syning af skulderens styresene (vanligt)

Du har fået syet en af skulderens styresener og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 3 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt, at du genoptræner armen med en række øvelser, som holder gang i armens funktioner.

Du skal lave forskellige øvelser på forskellige tidspunkter i dit genoptræningsforløb. Derfor er det vigtigt, at du følger øvelserne i denne pjece nøje.

Efter din operation skal du lave:

  • ét sæt øvelser i de første 3 uger
  • et andet sæt øvelser fra 3-6 uger
  • et tredje sæt efter 6 uger.

Øvelserne de første 3 uger skal foregå uden brug af muskler i skulderen, altså passivt.

Du skal overholde følgende regler: Passiv elevation af skulderen til maksimalt vandret (90 grader) og passiv udaddrejning til maksimalt 30 grader.