Sådan udfører du spejltræning

Formålet med spejltræning er, at få din hjerne til at tro, at den hånd, som ligger bag spejlet (den påvirkede hånd), er den samme som ses i spejlet. Den hånd, der ses i spejlet, kan bevæges og berøres, hvorved hjernen tror og oplever, at hånden bag spejlet kan det samme. På den måde giver du hjernen naturlige input fra den påvirkede hånd.

Spejltræning har vist sig at kunne medvirke til at reducere smerter samt forbedre håndens funktion.

Spejltræning skal foregå under vejledning fra en håndterapeut.