Mentaliseringsbaseret terapi i gruppe

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) i gruppe er for dig, som er mellem 15 og 18 år, og som:

  • er i forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
  • har et ønske om forandring i forhold til det, du oplever som problemfyldt for dig.

I gruppeterapien vil vi være nysgerrige og undersøge, hvordan spiseforstyrrelsessymptomer kan forstås som svære følelser, som håndteres igennem et fokus på mad, vægt og krop.

Målet er:

  • at få en øget forståelse for spiseforstyrrelsens symptomer som konkrete udtryk for mentale tilstande
  • at øve sig i at sætte ord på tanker, følelser og behov over for andre jævnaldrende
  • at støtte den enkelte i at håndtere de problemstillinger der dukker op i gruppeterapien og hjælpe med at finde ud af hvad han/hun kan gøre ved sine problemer udenfor terapien
  • at få en bedre forståelse af sig selv i samspil med andre.