Information ved indlæggelse i Intensivt Afsnit

I Intensivt Afsnit plejer og behandler vi kritisk syge patienter, som har svigt af livsvigtige funktioner, fx vejrtrækning, kredsløb eller nyrefunktion, og som kræver tæt observation.

Når et menneske, man holder af, bliver indlagt i sådan en tilstand, kan det være en overvældende og usikker tid. Det er helt naturligt, hvis du oplever bekymring, uro og føler dig magtesløs. Mange beskriver, at verden pludselig står stille, mens alt omkring én bliver uforudsigeligt.

Det er en svær situation at være i, og man kan have svært ved at finde ud af, hvad man skal gøre af sig selv. Det kan være svært at finde ro både hjemme og på hospitalet.

Som pårørende er du en vigtig ressource, da du både kan bidrage til at skabe større tryghed for patienten og kan bidrage til at give os et bedre kendskab til ham eller hende.

Du er velkommen til at være på hospitalet alt det, du og patienten har brug for, men det er også vigtigt, at du passer på dig selv og giver dig selv nogle pauser med god samvittighed. Vi passer godt på patienten imens.

Vi vil bestræbe os på at guide og støtte dig gennem hele forløbet og holde dig orienteret om patientens situation. Har du spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at henvende dig til plejepersonalet.

Benyt gerne pårørende-rummet

Der er et pårørenderum tilknyttet afsnittet. Her er du velkommen til at opholde dig. Rummet kan i perioder blive brugt af flere pårørende på forskellige tider af døgnet, så vis hensyn og ryd op, når du forlader rummet.

Overnat eventuelt på hospitalet

Du er velkommen til at kontakte personalet, hvis du har brug for at være i nærheden, mens patienten befinder sig i en kritisk fase. Vi hjælper gerne med at finde overnatningsmuligheder.

Medbring gerne personlige ejendele

Du er velkommen til at medbringe ting, som du mener kan have betydning for patienten. Det kan være toiletsager, fx deodorant, hårbørste, creme, hjælpemidler, fx briller og høreapparat, eller ting der skaber hygge og tryghed, fx musik, billeder, tegninger eller lignende. Undlad at medbringe værdigenstande.

Skriv dagbog

Nogle pårørende har stor glæde af at skrive en dagbog til patienten om indlæggelsesforløbet. Dagbogen kan både være en hjælp for dig som pårørende til at bearbejde forløbet og for patienten efterfølgende til at forstå tiden i intensivafsnittet.

Som pårørende kan du have svært ved at huske og holde styr på forløbet: Hvad der skete hvornår, og i hvilken rækkefølge tingene skete? Vi tilbyder en mappe til formålet.

Aftal med personalet, hvis du ønsker at tage billeder

Så længe patienten ikke er i stand til at give sit samtykke, må du ikke selv tage billeder på stuen. Ønsker du billeder, så aftal det med personalet.

Kontakt altid personalet, før du træder ind på patientstuen

Du får et telefonnummer til personalet på patientstuen. Vi vil bede dig altid ringe op og bede om adgang, før du går ind, så du ikke kommer ind på stuen, mens vi er i gang med behandling eller pleje af patienten.

Børn er velkomne

Børn er velkomne til at komme på besøg. Vi har gode erfaringer med at inddrage børn i indlæggelsesforløbet. Børn reagerer ofte forskelligt afhængigt af alder. Tal gerne med sygeplejerskerne om det.

Vi har pjecer i afsnittet, der beskriver, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe sit barn i den svære tid. Dem kan du få udleveret af personalet, eller du kan finde dem på hjemmesiden.

Fri besøgstid

Her er ingen faste besøgstider. Du vil dog ofte i tidsrummet fra 8.00 – 11.00 blive henvist til pårørenderummet. Det skyldes, at der i den periode foregår aktiviteter på stuen, såsom personlig hygiejne og stuegang. Ligeledes forsøger vi at holde en døgnrytme, så patienten sikres mest mulig ro om natten.

Vi anbefaler, at der højst er to besøgende på stuen ad gangen af hensyn til patientens tilstand og pladsforholdene. Er der flere pårørende til stede samtidig, er I velkomne til at benytte pårørenderummet og skiftes til at komme ind på stuen.

Dagene i afsnittet ser meget forskellige ud, og det er derfor vigtigt, at du som pårørende følger den enkelte sygeplejerskes anvisninger på dagen – også hvis du fx bliver bedt om at forlade stuen under dit besøg.

Sig til, hvis du ønsker samtale med lægen

I løbet af dagtimerne er der stuegang, hvor en eller flere læger deltager. Ønsker du en samtale med en læge om aktuel behandling, fremtidsudsigter eller andet, så sig det til personalet. Samtalen vil ikke foregå ved stuegang, men planlægges til et andet tidspunkt.

Vagtskifte

Vi har vagtskifte 4 gange i døgnet. Under vagtskifte overleverer vi informationer mellem plejepersonalet, og det har vi brug for ro til. Undgå derfor så vidt muligt at henvende dig eller ringe til os i følgende tidsrum:

• Kl. 7.00 – 7.20
• Kl. 15.00 – 15.20
• Kl. 19.00 – 19.20
• Kl. 23.00 – 23.20

Udpeg en primær kontaktperson i familien

Du er velkommen til at ringe og høre om din pårørendes tilstand. Det er vores anbefaling, at I udpeger en kontaktperson i familien, som har den primære kontakt til os i afsnittet. Alle nødvendige oplysninger og aftaler vil således foregå mellem kontaktpersonen og os. På den måde udnytter vi vores ressourcer bedst, idet vi undgår at bruge tid på at gentage aftaler og informationer til flere pårørende.

Caféen i forhallen har åbent alle hverdage 7.30 – 20.30

Kiosken i forhallen har åbent:
Hverdage kl. 6.00-23.00
Fredag, lørdag, søn- og helligdage kl. 6.00 – 22.00

Derudover findes tre automater med mad og drikkevarer i forhallen.

Præst

Mange forskellige tanker og følelser kan ramme, når ens nærmeste rammes af en alvorlig sygdom eller ulykke. Fra det ene øjeblik til det andet kan alt være kaos og uigenkendelighed.

Ofte kan det være en lettelse at dele kaos og afmagt med en anden. Sygehuspræsten står til rådighed i sådanne svære situationer. Samtalen behøver ikke dreje sig om religiøse emner, men kan handle om alt det, der ligger udover behandling og pleje – om tro, tvivl, håb, frygt, forestillinger og fantasier. Alle samtaler med præsten er naturligvis omfattet af tavshedspligt.

Socialrådgiver

Har du spørgsmål om orlov, sygedagpenge, pension, erstatning eller andre sociale rettigheder og muligheder, kan vi formidle kontakt til hospitalets socialrådgiver. Spørgsmålene kan både dreje sig om patientens rettigheder, men også dine som pårørende. Socialrådgiveren kan ligeledes fungere som samtalepartner i forhold til det at være pårørende til en svært tilskadekommen eller alvorligt syg patient.

Mobiltelefon og trådløst netværk

Som udgangspunkt må du gerne bruge din mobiltelefon, når bare du viser hensyn til andre. Sæt den på lydløs, tal sagte og forlad venteområdet eller patientstuen, hvis det er muligt.

Trådløst netværk

Vi tilbyder internetadgang, mens du er her. Netværket hedder "RNguest". Du kan logge på fra din computer, tablet eller telefon ved hjælp af MitID eller ved at modtage en login-kode på SMS.

Håndhygiejne

Vask hænder eller brug håndsprit før og efter besøg. God håndhygiejne holder bakterier og virus nede på hospitalet. Det er vigtigt, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige for infektioner.

Isolation

Hvis patienten har en infektion, der kræver isolation, skal du følge personalets anvisninger.

Blomster

I afsnittet må patienten gerne i begrænset omfang modtage afskårne blomster, men ikke potteplanter, da jord udgør en infektionsrisiko.

Parkering

Pårørende og besøgende skal betale 20 kr. i døgnet for at parkere på området.

Rygning

Hospitalet er røgfrit. Der er oprettet områder ved indgangene, hvor der kan ryges.

Delirium er en forvirringstilstand, som hyppigt ses i forbindelse med kritisk sygdom. Delirium kan opstå og udvikle sig hurtigt (timer til dage), fordi hjernen bliver påvirket af en fysisk ændring. Tilstanden er ofte forbigående, men kan strække sig over længere tid.

Behandlingen af tilstanden retter sig mod behandling af udløsende årsager og iværksættelse af plejetiltag. I visse tilfælde er det desuden nødvendigt at lindre symptomerne medicinsk.

Symptomer på delirium

Det kan være forskelligt, hvordan symptomerne på delirium viser sig, og symptomerne kan desuden veksle i løbet af døgnet og fra dag til dag. Symptomer, som ofte optræder, er:

• Forvirring, rastløshed og uro
• Råb eller udtryk som ikke er vanlige
• Koncentrationsbesvær
• Svært ved at huske
• Svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi
• Tristhed
• Manglende initiativ
• Angst, vrede og mistillid
• Hallucinationer, hvor man ser/ hører noget, som andre ikke kan se/høre
• Manglende søvn – vender rundt på dag og nat.

Det kan du gøre som pårørende ved delirium

Det kan være svært at være pårørende og se sin nærmeste have delirium og ikke være til at kende. Tal med personalet om, hvad din nærmeste har mest brug for. På nogle tidspunkter vil det være søvn og på andre tidspunkter vil det være ro, tryghed og genkendelighed.

Du kan medvirke til at skabe tryghed og genkendelighed ved at:

• medbringe vanlige, personlige hjælpemidler, fx briller, høreapparat og toiletartikler.
• medbringe billeder af genkendelige ting, som kan hænges op på sengestuen, fx billeder af familie eller kæledyr.
• tale om hverdagsting og fortælle om hverdagen uden for hospitalet.

Du kan medvirke til at skabe en rolig atmosfære ved at:

• tale i korte sætninger og undgå at diskutere.
• undgå at der er for mange på stuen.

Herunder kan du, der har været patient på intensivt afsnit, læse om, hvad du har gennemgået under dit indlæggelsesforløb – hvilket du med stor sandsynlighed har svært ved at huske.

Tiden efter overflytning fra intensivt afsnit

Når du som intensivpatient har fået det bedre, vil du ikke have behov for de maskiner, der har hjulpet dig med at støtte din krop og overvåge din tilstand. Du vil dog stadig være meget svag og bliver hurtigt træt.

Det er helt almindeligt, hvis du ikke har nogen eller kun har minimal erindring fra din tid i det intensive afsnit.

Overgangen fra intensivt afsnit til sengeafsnit

Det kan være en svær overgang for både dig og dine pårørende at blive overflyttet fra intensivt afsnit til et almindeligt sengeafsnit, men det er et positivt tegn på, at du er i bedring.

I sengeafsnittet er der en anden rytme i hverdagen. Da dit behov for overvågning og behandling er blevet mindre, er der ikke længere en sygeplejerske til hver enkelt patient, som der var i det intensive afsnit.

Derudover skal du til igen at lære at gøre hverdagsagtige ting, fx at gå, spise og drikke. Din døgn- og søvnrytme kan være forstyrret efter dit forløb i det intensive afsnit, men den vil efterhånden vende tilbage og blive, som du er vant til.

Du kan have svært ved at forstå nogle af de forandringer, der kan være sket med dig, og ved at overskue, hvordan du kommer videre.

Hjemme igen

Mange af de forandringer, du har oplevet under indlæggelsen, vil stadig være der, når du udskrives. At komme hjem er et stort og positivt fremskridt. Samtidig kan det føles som en omvæltning, hvor du og dine nærmeste nu skal i gang med næste fase på vej mod en almindelig dagligdag.

Du kan føle dig meget træt og energiforladt, og det er helt normalt, hvis du i perioder føler dig trist og frustreret over, at du ikke får det bedre hurtigt nok.

Det vigtige budskab er, at helbredelsesprocessen tager tid. Når du udskrives fra hospitalet, forventer du måske, at alt skal være, som før du blev syg. Virkeligheden er dog anderledes: kroppen og sjælen har brug for tid til at komme sig, og både tålmodighed og træning er nødvendig efter alvorlig sygdom.

Når du igen begynder at komme til kræfter, er det helt normalt, at forløbet begynder at fylde i din bevidsthed. Under din indlæggelse har du fået døsende og smertestillende medicin, og derfor kan du have svært ved at huske, hvad der er sket, adskille dag og nat og skille drøm fra virkelighed. Måske husker du fragmenter af indlæggelsen i det intensive afsnit, fx lyde eller fornemmelsen af apparater på dig og omkring dig.

På de næste sider beskriver vi det, du kan have oplevet, mens du var indlagt hos os.

Apparatur

I intensivafsnittet er du koblet til en del udstyr. Udstyret har forskellige alarmer, der kan lyde intense eller skræmmende. Måske kan du huske nogle af disse lyde.

Alarmerne fortæller os om eventuelle ændringer i din tilstand; om der er noget, vi skal være opmærksomme på og gøre noget ved. Alarmerne kan dog også blot være teknisk betingede, som resultat af en ledning, der har løsnet sig eller en medicinpumpe, der er ved at være tom.

Overvågningsudstyr

Hjerterytmen overvåges via fem elektroder, der er sat på din brystkasse. Elektroderne forbindes ved hjælp af tynde ledninger til en overvågningsskærm. Her kan vi følge hjerterytme, blodtryk, temperatur og iltning af blodet

Blodets iltning måles via en klemme på fingeren. Det kaldes en saturationsmåler.

Der vil næsten altid være behov for at kunne måle blodtrykket løbende. Derfor lægger vi et tyndt plastikrør ind i en pulsåre, oftest i håndleddet. Det kaldes en arteriekanyle. Ved hjælp af arteriekanylen kan vi hele tiden måle dit blodtryk og se det på overvågningsskærmen. Desuden kan vi tage blodprøver fra arteriekanylen, så du ikke skal stikkes så tit.

Respirator

Når du er kritisk syg, har du måske behov for behandling med respirator.

Respiratoren hjælper dig med at trække vejret. Nogle gange gør den hele arbejdet, for eksempel når man er bedøvet, og andre gange støtter den ens egen vejrtrækning. Det afhænger af, hvor vågen du er. Som oftest får du døsende og smertestillende medicin, der hjælper dig til at acceptere respiratorbehandlingen.

Du er koblet til respiratoren med et plastikrør, kaldet en tube, som bliver lagt ned til lungerne gennem din mund eller gennem et hul på din hals – en trakeostomi. Du bliver bedøvet, mens du får tuben lagt ind. Tuben sikrer, at du får luft direkte ned i lungerne, men gør også, at du ikke selv kan hoste den slim op, som lungerne producerer. Det er derfor nødvendigt at fjerne slimen flere gange i døgnet ved at suge den op. Sugningen kan gøre, at du kommer til at hoste og det kan føles ubehageligt.

Du kan ikke tale, så længe du har en tube i halsen, men når tuben fjernes, kan du tale som tidligere. Måske er du en lille smule hæs det første stykke tid, fordi tuben har ligget mellem dine stemmelæber i halsen.

Medicin, væske og ernæring

I intensivafsnittet har alle patienter drop i en eller flere blodårer. Droppet bruges til væske, medicin og eventuelt ernæring. Nogle patienter får desuden anlagt et større drop i en stor vene. Dette drop hedder et centralt venekateter også kaldet CVK. Det anlægges ofte på siden af halsen eller ved kravebenet.

For at vi kan give de rigtige mængder væske og medicin, bruger vi pumper, der hænger ved siden af sengen. Pumperne blinker og kan alarmere med lyde.

Under et sygdomsforløb er det vigtigt at tilføre kroppen tilstrækkelig ernæring, og som oftest er man ikke i stand til at spise som normalt. I stedet lægges en tynd plastikslange, kaldet en sonde, gennem næsen. Sonden fører ernæring og eventuelt medicin direkte ned i mavesækken. Din ernæring bliver også styret af en pumpe, oftest over hele døgnet.

Blærekateter

Vi lægger ofte en blød silikoneslange op i blæren via urinrørsåbningen. Det kaldes et blærekateter. Med katetret kan vi føre urin ud fra din blære og samtidig måle, hvor meget du producerer. Mængden fortæller os noget om, hvordan dine nyrer har det.

Ved hjælp af blærekatetret kan vi også måle din temperatur.

Dialyse

Ved alvorlig sygdom kan flere af kroppens organer ofte blive påvirket. Det gælder også nyrerne.

Nyrernes funktion er at udskille væske og affaldsstoffer fra kroppen. Hvis du skulle få akut nyresvigt, kan det derfor blive nødvendigt at koble dig til et dialyseapparat, som overtager nyrernes funktion – det vil sige, at maskinen renser dit blod. Hos nogle kritisk syge patienter kører dialysebehandling 24 timer i døgnet, da denne form for dialyse er meget skånsom og effektiv.

Bevægelse/mobilisering

At være kritisk syg og inaktiv er en stor belastning for kroppen og kan give komplikationer i form af muskeltab. Under din indlæggelse har vi forsøgt at kompensere for din inaktivitet ved at sørge for en vis grad af bevægelse med blandt andet bevægelsesøvelser og regelmæssig ændring af din stilling i sengen eller mobilisering til en stol. Hertil samarbejder vi med hospitalets portører og bruger hjælpemidler som fx loftlift.

Vi samarbejder derudover med hospitalets fysio- og ergoterapeuter om bevægelse/mobilisering og brug af sengecykel.

Herunder beskriver vi en række følger, som kan opstå efter et intensivt forløb. Det er ikke sikkert, du oplever de nævnte forandringer, men du skal vide, at de er meget almindelige og i de fleste tilfælde vil normaliseres igen, men også at det kan tage op til år.

Fysiske forandringer

• Træthed – alt kan føles uoverkommeligt.
• Nedsat muskelkraft.
• Vægttab.
• Nedsat appetit. Du kan med fordel spise godt med proteiner og flere små måltider.
• Ændringer i smags- og lugtesansen. Fx kan mad og drikke smage anderledes end før – og der kan være madvarer, du ikke længere synes om.
• Føleforstyrrelser, fx i form af snurren i fingre.
• Hårtab.
• Forandret stemme på grund af den tube, du havde i halsen til respiratorbehandling.
• Problemer ved toiletbesøg på grund af nedsat muskelkraft i blæren, efter du har haft en slange i blæren.
• Ar og mærker efter diverse drop, dræn og operationer.

Psykiske forandringer

• Humørsvingninger og let til tårer.
• Svært ved at falde i søvn og dårlig søvnkvalitet.
• Dårlig samvittighed over at være årsag til besvær og bekymring.
• Angst, fordi du var tæt på at dø.
• Manglende forståelse for hvad der er sket med dig, og hvor syg du har været.
• Bekymringer omkring
• at blive alvorligt syg igen
• hvor lang tid det tager at komme ovenpå igen.
• Livagtige mareridt.
• Paranoide forestillinger.
• Hallucinationer (ser/hører ting, der ikke eksisterer i virkeligheden).

Kognitive forandringer

• Glemsomhed. Du kan fx have svært ved at huske aftaler og informationer.
• Koncentrationsbesvær. Du kan måske ikke læse bøger længere.
• Irritabilitet.

Sociale forandringer

Du kan opleve ændringer i dit sociale liv på grund af fysiske og psykiske begrænsninger efter indlæggelsen. Du oplever måske også følgende:

• ændret rolle i samvær med familie og venner. Fx fordi du stadig har brug for hjælp til mange ting og derfor ikke har overskud til at indtage din vante rolle i dagligdagen.
• vanskeligheder ved at deltage i arrangementer med flere mennesker, blandt andet fordi du kan have svært ved at følge med i samtaler, ikke kan rumme uroen eller ikke ønsker at udstille dine fysiske svagheder.
• at tænke anderledes om fremtiden. Fx om din jobsituation og manglende interesse for tidligere aktiviteter.
• meningen med livet er ændret.

Typisk vil de fysiske forandringer fylde meget i forløbet lige efter indlæggelsen i et intensivt afsnit. Når du får flere fysiske kræfter, vil de psykiske, kognitive og sociale forandringer ofte fylde mere i din bevidsthed.

Hvis du har behov for en uddybning af de forandringer, du kan have efter intensiv behandling, kan du søge yderligere information på https://icusteps.org under fanebladet ”Intensive Care Guide”.

Besøg afsnittet og få en snak om dit forløb

I de intensive afsnit på Aalborg Universitetshospital har vi et tilbud om en opfølgende samtale med en intensivsygeplejerske. Her er der mulighed for at gense afsnittet og tale forløbet igennem.

Mens du var indlagt i et intensivt afsnit, har du eller dine pårørende måske givet samtykke til, at vi må kontakte dig. I så fald vil du modtage invitation til samtalen cirka 2-3 måneder efter du er blevet udskrevet. Har du ikke givet samtykke til kontakt, kan du stadig få en samtale. Du er altid velkommen til at kontakte det afsnit, du var indlagt i, hvis du føler, du har behov for det.

Mød andre patienter og pårørende

To gange årligt er der mulighed for at møde andre patienter og pårørende til et cafémøde. Her får du ligesom til samtalen en invitation tilsendt.

Brug eventuelt patientforeningen PIPS

Patientforeningen PIPS (Patientforening for Intensive patienter, Pårørende og Sundhedspersonale) tilbyder desuden åbne cafémøder og foredrag. Se yderligere information på http://www.pips.nu

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.