Til dig, som har mistet din kære på vores afsnit

Vi tilbyder dig en opfølgende telefonsamtale, da du har mistet din kære under indlæggelse på vores afsnit. Samtalen er med din kontaktsygeplejerske eller en sygeplejerske, der har plejet din pårørende i den sidste tid og derfor har været dig nær. Hvis du ønsker en samtale, vil sygeplejersken tage kontakt til dig efter 6-12 uger.

Den opfølgende samtale

Samtalen kan fx handle om:

  • hvordan det går med dig/jer
  • afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål fra indlæggelsesforløbet
  • rådgivning om fremadrettede støttemuligheder.

Måske er du også kommet i tanke om spørgsmål om din kæres sidste tid, om sygdomsforløbet eller behandlingen. Det kan være spørgsmål om tiden her i afsnittet eller om, hvordan I har oplevet tiden bagefter.