Behandling med Risankizumab ved hudsygdommen psoriasis
-
-
Mennesker har et signalstof i immunforsvaret, der kaldes IL-23 og som kan være en nyttig del af immunforsvaret. Men hos personer med psoriasis findes der et overskud af IL-23 i huden, hvilket fører til mange af de symptomer, som er typiske for sygdommen.
Risankizumab er et kunstigt fremstillet antistof mod IL-23. Antistoffet binder sig til IL-23 og hæmmer effekten af det, hvorved symptomerne på psoriasis mindskes i både hud og led.
-
Inden behandlingen
Før behandlingen starter skal du have taget blodprøver, urinprøve og røntgenbillede af lungerne for at undersøge for tuberkulose og andre infektioner.
Sådan udføres behandlingen
Ved opstart af behandlingen skal du have en indsprøjtning på første dag og efter 4 uger – svarende til behandlingsuge 0 og 4. Herefter skal du have en indsprøjtning hver 12. uge.
Indsprøjtningerne gives af en sygeplejerske i afdelingen i forbindelse med kontrol. Skulle du – fx i forbindelse med rejse – få behov for selv at skulle tage medicinen, vil du blive oplært i dette af sygeplejersken.
Risankizumab kan godt i særlige tilfælde anvendes samtidig med anden immundæmpende behandling, typisk Methotrexat.
Eventuel afslutning af behandlingen
Virkningen indtræder ofte i løbet af få uger, men der kan gå op til 3 måneder – nogle gange længere – inden man kan se den fulde behandlingseffekt.
Efter 16 uger vurderer vi effekten. Er det ingen effekt, standser vi behandlingen. Er der delvis effekt, kan vi vælge at fortsætte behandlingen i yderligere 3-6 måneder, og se det an. Virker behandlingen godt, kan den fortsætte i flere år.
-
De fleste tåler behandlingen. Der kan dog komme bivirkninger. Din læge vil fortælle dig om bivirkningerne, inden du starter behandlingen. Her er nævnt nogle af de ting, du skal være mest opmærksom på:
- Infektioner i øvre luftveje, fx ondt i halsen og forkølelse
- Svampeinfektioner, fx fodsvamp
- Reaktioner på indstiksstedet, fx smerte, hævelse, rødme og kløe
- Hovedpine
- Træthed
- Kløe.
Søg læge ved feber og tegn på infektion.
-
Du skal møde til kontrol ved skiftevis læge og sygeplejerske cirka hver 12. uge. Hver gang vurderer vi virkning og eventuelle bivirkninger.
Husk at få taget blodprøver
Forud for lægekontrollen efter de første 16 ugers behandling, skal du huske at få taget blodprøver – og ligeledes forud for lægekontrollen efter 12 måneders behandling.
-
Undgå graviditet, mens du får Risankizumab
- Kvinder i den fertile alder skal anvende prævention for at forebygge graviditet og fortsætte med at anvende prævention i mindst 5 måneder efter den sidste Risankizumab-behandling.
- Mænd i behandling med Risankizumab kan fortsætte med behandlingen. Der er dog begrænset viden om Risankizumabs indvirkning på den mandlige fertilitet.
- Risankizumab kan ikke anvendes under amning.
Kontakt afdelingen, hvis du skal opereres
Operation skal så vidt muligt times med din behandling. Mindre operationer anbefales udført i sidste halvdel af behandlingsintervallet på 12 uger.
Forud for større, planlagte operationer anbefales eventuel pause med Risankizumab på grund af risiko for infektion. Aftal derfor med hudlægen på afdelingen, hvordan pausen skal holdes. Behandlingen kan genoptages efter veloverstået operation, fx når sting er fjernet og der ikke er tegn på mangelfuld sårheling eller infektion.
Vær opmærksom ved vaccination
Levende, svækkede vacciner må ikke gives samtidig med Risankizumab. Ved behov for levende, svækket vaccine må behandling med Risankizumab først opstartes 4 uger efter sidste vaccination.
Ved behov for vaccination med levende, svækket vaccine under behandling med Risankizumab, skal der være en behandingspause på 5 måneder før og 3 måneder efter vaccination.
Andre vacciner, fx influenza-vaccine, COVID-19-vaccine og hepatitis-vacciner, må gerne gives under behandlingen. Se gerne særskilt information om vacciner i den generelle information om biologisk behandling.
Vær opmærksom, hvis du bliver syg
Risankizumab påvirker dit immunforsvar. Derfor skal du være særligt opmærksom på dit velbefindende og på, om du fx har feber. Har du mistanke om en infektion, skal du kontakte hudafdelingen eller din praktiserende læge. Alt efter infektionens alvorlighed kan det være nødvendigt med en pause i behandlingen.
-