Du får mad og drikke til dagens hovedmåltider. Bliver du sulten mellem måltiderne, er det altid muligt at få serveret et mellemmåltid. Spørg det personale, som er tilknyttet din stue.
Du kan desuden altid forsyne dig med både varme og kolde drikke fra afsnittets automater. Hvis du ønsker mælk, proteindrikke, danskvand eller cola, skal du tage fat i det plejepersonale, der er tilknyttet dig. Er du i tvivl om, hvorvidt du må drikke eller skal faste, så spørg personalet, inden du forsyner dig.
Faste
Under din indlæggelse kan det være, at du skal til undersøgelser, som kræver, at du skal faste inden. Hvis dette er tilfældet, bliver du informeret af dit plejepersonale eller den læge, der går stuegang.
Spisetider
Kl. 8.15-8.45 morgenmad
Kl. 12.00-12.30 frokost
Kl. 15.00 eftermiddagskaffe
Kl. 17.30-18.00 aftensmad
Kl. 21.00 aftenkaffe