Ved livets afslutning (lang udgave)

Når et menneske er døende, vil du som pårørende ofte have mange uafklarede spørgsmål og en usikkerhed omkring den sidste tid. Dette materiale beskriver den lindrende behandling, som din pårørende modtager i denne tid.

En person overgår til udelukkende lindrende behandling, når en læge har vurderet, at personen er døende indenfor få dage til få uger.

Når et menneske overgår til udelukkende lindrende behandling, er der flere typer medicin, som lindrer forskellige symptomer. Målet med den lindrende behandling er udelukkende lindring, det vil sige minimering af ubehag, smerte, åndenød, uro, utryghed og angst hos patienten. Målet er ikke at forkorte livet; det er dog muligt, at den lindrende behandling kan forkorte livet med timer til få dage. Dette er dog sjældent.

Opdateret