Behov for bedre tilbud til kvinder med gentagne ufrivillige aborter

Sundhedsvæsenet svigter kvinder, der oplever flere ufrivillige aborter, og der er brug for tilbud om bedre støtte, rådgivning og ikke mindst tidligere udredning. Det konkluderer forskere, der har undersøgt håndteringen af ufrivillige aborter.
Ultralyd fosterscanning

Hvert år oplever omkring 23 millioner kvinder på verdensplan at få en spontan, ufrivillig abort. Det er en stor personlig ulykke, og mange kvinder får ikke den hjælp og støtte, de har behov for, viser ny forskning.

- I sundhedsvæsenet er der en opfattelse af, at spontane aborter er uundgåelige, og at der skal flere gentagne aborter til, før man begynder at undersøge årsagerne nærmere. Ellers lyder opfordringen bare at "prøve igen", forklarer Ole Bjarne Christiansen.

Som overlæge og professor i gynækologi og obstetrik ved Gynækologi, Graviditet og Fødsel og leder af Vestdansk Center for Ufrivillige Aborter ved Aalborg UH har han mere end 35 år beskæftiget sig med forskning i årsagerne til spontane aborter. Han har medvirket til den kortlægning af problematikkerne omkring spontane aborter, som netop er bragt i en række artikler i det ansete internationale lægetidsskrift The Lancet.

- Mange kvinder føler skyld og tror, at aborten kan være forårsaget af, at de har gjort noget forkert under graviditeten, og de er usikre på, om de tør blive gravide igen. Situationen bliver derfor ekstra ulykkelig af, at de ikke får tilbud om at få klarlagt årsagerne til aborterne nærmere, forklarer Ole Bjarne Christiansen.

Underkendt problem

Ufrivillige aborter rammer ifølge statistikken én ud af 10 kvinder, og netop dét, at de er relativt almindelige, kan være forklaringen på, at man i sundhedsvæsenet i mange år har underkendt de fysiske og mentale konsekvenser, det kan have for den enkelte pludselig at miste sit barn under graviditeten.

- Vi skal blive bedre til at rådgive kvinderne allerede efter første spontane abort om mulige risikofaktorer, og vi skal tidligere tilbyde undersøgelser af, om der kunne være en medicinsk forklaring, siger professoren.

Forskernes arbejde viser blandt andet, at ufrivillige aborter er forbundet med øget risiko for langsigtede sundhedsmæssige problemer, herunder hjerte-kar-sygdomme og psykiske komplikationer.

-  Det er nogle sammenhænge, som udfordrer tanken om abort som en enkelt begivenhed uden større konsekvenser, og den nye viden kan forhåbentlig bidrage til en mere nuanceret forståelse af ufrivillig abort, siger Ole Bjarne Christiansen.

Opfordrer til gradueret udredning

Forfatterne bag den nye forskning opfordrer til en fuldstændig nytænkning af fortællingen omkring ufrivillig abort og af den lægehjælp og rådgivning, som tilbydes kvinder, der aborterer.

De foreslår en gradueret model, hvor kvinder allerede efter den første ufrivillige abort skal vurderes og have information og vejledning, og eventuelt kontakt til patientgrupper, der kan støtte dem i fremtidige graviditeter.

- Opstår der en anden abort, bør kvinderne tilbydes en samtale med en sygeplejerske eller jordemoder, hvor man kan begynde en udredning af årsagerne til aborterne. Samtidig bør man sætte ind med ekstra støtte og tidlige scanninger i eventuelle efterfølgende graviditeter. Og endelig, ved tre eller flere spontanaborter, er det nødvendigt med en uddybende udredning, hvor der tilbydes eksempelvis genetisk, hormonel og immunologisk testning, og ultralydskanninger af bækkenet, siger Ole Bjarne Christiansen.

Forskningsområde uden prestige

Ifølge Ole Bjarne Christiansen er der en stor mangel på forskning inden for årsagerne til gentagne ufrivillige aborter og nye behandlingstilbud.

- Vi må erkende, at der er for lidt prestige i at forske i det, og det er ikke et speciale i sig selv, så for mange læger kan det opfattes som en karrieremæssig blindgyde. Det betyder også, at det er vanskeligt at skaffe midler til kliniske forsøg, og at de behandlingstilbud, vi har, er baseret på forholdsvis små undersøgelser af begrænset kvalitet.

Han håber derfor, at forskningsartiklerne i The Lancet kan være med til at sætte et tiltrængt fokus på ufrivillige aborter i både forskningsmiljøer og blandt beslutningstagerne i det politiske system.

- Den tid, hvor man mest bare har bedt kvinderne om at "prøve igen" skal være forbi, siger Ole Bjarne Christiansen.

 

Læs mere om studierne i The Lancet på https://www.thelancet.com/series/miscarriage

Opdateret