Millionbevilling til kortlægning af risiko og prognose for åreforkalkning i benene

Seniorforsker ved Enhed for Trombose og Lægemiddelforskning ved Kardiologisk Afdeling, Mette Søgaard (Foto: Line Bloch Klostergaard, Kommunikation)

Alene i Danmark lider omkring 150.000 personer af åreforkalkning i benene, og mange har stærkt nedsat livskvalitet, fordi sygdommen gør det vanskeligt at gå og bevæge sig. Men nok så alvorligt medfører åreforkalkningen dårligt kredsløb, øget risiko for blodpropper, hjerteanfald, amputation og død.

- Til trods for sygdommens alvor viser undersøgelser, at mange patienter ikke modtager eller tager den behandling, som kunne give dem et bedre liv, fortæller seniorforsker ved Enhed for Trombose og Lægemiddelforskning ved Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Mette Søgaard.

Sammen med kollegaer fra ind- og udland står hun i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal afdække livstidsrisikoen for åreforkalkning i benene i den danske befolkning, om og hvordan patienterne tager deres forbyggende medicinske behandling, og hvordan dette påvirker prognosen.

- Som sundhedsvæsen anbefaler vi forebyggende behandling for at mindske og stoppe sygdomsudviklingen og forbedre patienternes livskvalitet. Dette omfatter livsstilsændringer som rygestop, kostomlægning og fysisk træning samt behandling med kolesterolsænkende og blodfortyndende lægemidler, forklarer Mette Søgaard.

Registre og interviews skal give svar

I projektet vil forskerne granske forskellige landsdækkende registre med helbredsinformationer og oplysninger om receptindløsninger indsamlet over en lang årrække. 

- Dette giver en unik indsigt i udviklingen af risikofaktorer, sygdomsforekomst, medicinforbrug og prognose. Foruden data fra registrene vil vi interviewe patienter for at få indblik i deres oplevelse af sygdommen, fortæller Mette Søgaard og fortsætter:

- Det skal gøre os klogere på risikofaktorer og livstidsrisiko for åreforkalkning i benene i den danske befolkning. Risikoen påvirkes af, om og hvordan patienterne tager deres forebyggende medicin, så vi er også interesserede i at finde ud af, hvad der karakteriserer dem, der ikke tager deres medicin, samt hvad der motiverer og forhindrer forebyggende behandling. Endelig ønsker vi at afdække, hvilken forskel den medicinsk forebyggende behandling har for patienternes prognose.