Ny mulighed for sammenhængende uddannelsesforløb

Ansøgningsfrist på de første aktuelle stillinger d. 11. februar 2018 - som noget nyt i Region Nordjylland er der nu mulighed for sammenhængende uddannelsesforløb, så man ved valg af KBU- eller introforløb kan få en langsigtet plan for uddannelsesforløb og samtidig arbejde ét sted.

Regionen har af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet fået lov til at tilbyde kommende læger i den kliniske basisuddannelse sammenhængende uddannelsesforløb i regionen. Region Nordjylland har derfor netop opslået en række sammenhængende uddannelsesforløb inden for psykiatri, kirurgi og almen medicin.

Der er allerede frist for ansøgning den 11. februar 2018, så hvis du er interesseret, skal du ikke vente for længe.

Regionen har fået tilladelse til to forskellige typer sammenhængende uddannelsesforløb:

  1. Sammenhængende KBU og Introduktionsstilling (2 år)
  2. Sammenhængende KBU, Intro- og Hoveduddannelsesstilling (7 år)

Det vil altså sige, at der er flere muligheder. Hvis man ikke er helt sikker, kan man tage et sammenhængende forløb, hvor man kun forpligter sig til at følge forløbet under KBU- og Introduktionsuddannelsen. Men man kan også tage den helt store pakke, som sikrer et kendt KBU, intro og hoveduddannelsesforløb.

De samme uddannelsesbestemmelser, vilkår og godkendelsesprocedurer er fortsat gældende som for andre uddannelsesforløb. Det betyder, at alle kompetencer skal opnås og uddannelsesforløbet skal godkendes, inden det sammenhængende forløb kan fortsættes. Det vil altså sige, at introduktionsstillingen skal godkendes inden HU-forløbet kan tiltrædes.

Du kan læse mere om stillingerne her: http://rn.dk/læge

Opdateret